Gå til hoved-indhold
04. august 2026 - kl. 17.08

Dafolo Forlag udnævner Anne Marie Vinther Lemuchi til redaktionschef

  • 1 af 1
    Som redaktionschef får Anne Marie Vinther Lemuchi det ledelsesmæssige ansvar for at sikre høj redaktionel kvalitet samt udvikle og optimere redaktionernes arbejdsgange og processer.
Af: Michael Frederiksen

Anne Marie Vinther Lemuchi er udnævnt til redaktionschef på Dafolo Forlag i Frederikshavn. Hun har været redaktør på forlaget siden 2022 og var i perioden 2014-2017 pædagogisk konsulent i Dafolo.

Anne Marie Vinther Lemuchi er kendetegnet ved sin evne til at tænke nyt, identificere udviklingsmuligheder og omsætte faglige tendenser og behov fra praksis til nye udgivelser, konferencer og efteruddannelser.

Erfaringen fra både forlags- og konsulentforretningen giver hende et stærkt grundlag for at vurdere, hvordan faglige udgivelser og konsulentydelser bedst muligt skaber værdi i den pædagogiske praksis.

Som redaktør har Anne Marie Vinther Lemuchi en central rolle i realiseringen af forlagets vækststrategi på dagtilbudsområdet. Hun har blandt andet bidraget til udviklingen af udgivelser om pædagogisk legefaglighed, kvalitet i dagtilbud, børnefællesskaber, NEST og visuel støtte.

Udviklingen af fag- og pensumlitteratur til den nye pædagoguddannelse er desuden et prioriteret indsatsområde. Her skal Anne Marie Vinther Lemuchi være med til at sikre, at Dafolo Forlag imødekommer nye behov blandt studerende, undervisere og professionelle på det pædagogiske område. Gennem årene har hun opbygget stærke samarbejdsrelationer med forfattere, praktikere, faglige organisationer og meningsdannere i dagtilbudssektoren. Relationerne er vigtige for forlagets arbejde med at udvikle relevant faglitteratur, der bygger bro mellem forskning, teori og pædagogisk praksis.

Anne Marie Vinther Lemuchis erfaring som både redaktør og konsulent kombineret med hendes relationelle styrke, nytænkning og udviklingsorienterede tilgang gør hende til en stærk profil i rollen som redaktionschef. Som redaktionschef får Anne Marie Vinther Lemuchi det ledelsesmæssige ansvar for at sikre høj redaktionel kvalitet samt udvikle og optimere redaktionernes arbejdsgange og processer. Hun vil samtidig fortsat varetage egne redaktionelle projekter.

Dafolo Forlag
Dafolo er et forlagshus, der arbejder for, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være. Forlaget udgiver efterspurgt faglitteratur inden for pædagogik, undervisning, læring og ledelse og tilbyder efteruddannelser, kurser og skræddersyede forløb for blandt andre lærere, ledere, pædagoger og vejledere i skoler, dagtilbud og ungdomsuddannelser.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...