De ansatte skal have ansvaret for, at plejen er værdig

Men der er udfordringer med at rekruttere social- og sundhedsmedarbejdere på tværs af landet. Samtidig er sundheds- og ældreområdet i hastig udvikling. Forandringerne i det nære sundhedsvæsen betyder blandt andet, at der skal løses flere komplekse opgaver end tidligere. Det gælder også borgernes behov for hjælp og pleje, og det stiller høje krav til medarbejdernes relationelle faglighed og evnen til at skabe gode løsninger, som også den enkelte kan føle sig tryg i.

En dygtig og velfungerende medarbejdergruppe er fundamentet for, at kommunerne kan lykkes med kerneopgaven. Her bliver det afgørende, at kommunerne fortsat kan fastholde medarbejderne på ældre- og sundhedsområdet.

Derfor skal den kommunale hjemmepleje og de kommunale plejehjem forblive attraktive arbejdspladser, hvor medarbejderne oplever faglig udvikling, og at deres kompetencer bringes i spil i arbejdet. Seneste forskning på området viser (VIVE, 2021), at både social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere anser relations arbejdet med borgeren for at være kernen i deres faglighed.

Relationsdannelse til borgerne er helt afgørende, når medarbejderne skal yde den omsorg, pleje og behandling, som borgerne har behov for. Her er kompetencer som tålmodighed og evnen til at kunne møde borgerne på deres præmisser afgørende forudsætninger i arbejdet. Samtidig bliver opgaverne, blandt andet som følge af udviklingen mod det nære sundhedsvæsen, mere og mere komplekse.

Kommuner, regioner, MED-systemer og faglige organisationer skal ind i et langt tættere samarbejde i det nære sundhedsvæsen. De faglige kompetencer, der er på planlægnings- og uddannelsesmæssige områder, skal i spil, så de kommer tæt på dem det drejer sig om.

Borgerne skal høres, de skal ind i centrum af opgaven – og det skal de sammen med dem, der har ansvaret og muligheden for at yde en værdig og nær pleje. Og vi skal huske, det er langt fra kun ældre, der er plejekrævende, der er borgere i alle aldre, der har behov for pleje og omsorg, dem skal vi værne om, alle sammen.

Den allerstørste udfordring er ikke penge (det er stort), men det at vi i Danmark mangler hænder til at varetage opgaven er yderst kritik lige nu og bliver kun værre, desværre.

Der tages allerede nu mange teknologiske hjælpemidler i brug. Mange af dem er gode for dem, der kræver pleje, men vi skal passe på, at vi ikke laver en ansvarsforflygtigelse og sætter opgaven omkring pleje ud til teknologi. De ansatte skal have ansvaret for, at plejen er værdig, og det skal ske i tæt samspil med borger, pårørende og de ansatte. Vi skal stole på, at dem tæt på ved, hvad der er bedst.

De ansatte går hver dag på arbejdet med tanke på handling, nærvær og at gøre en forskel. Giv dem mulighed for frihed under ansvar og lad dem vise, at de rent faktisk er de bedste til det, de gør. Det fortjener de ansatte, og det fortjener de plejekrævende. Glade medarbejdere smitter.

Udfordringen er ikke kun lokal i Frederikshavn Kommune. Selvfølgelig skal opgaven løses lokalt for dem, vi har ansvaret for. Det skal dog ske i samarbejde med andre kommuner og regioner. Det er et landspolitisk greb, der skal til, og det skal ske meget snart, ellers mister vi da totalt værdighed og troværdighed for både borgere, brugere, de ansatte og den politik, der føres på landsplan, der skal handles – NU.

Det nytter ikke at love guld og grønne skove, fordi der snart er valg, der skal planlægges på langt sigt, så der sættes handling bag ordene – det er alle bedst tjent med.