De bedste fodboldhold fra landsdelen deltager i SEIFs træningsturnering
FODBOLD: SEIF's traditionsrige træningsturnering i uge 31 har i år deltagelse af alle de bedste hold fra den nordlige og østlige del af Vendsyssel.
Uge 31 byder på topfodbold på Nordjyske Bank Arena på Skeltedvej. Vi mangler kun Vendsyssel FF fra 2. division, oplyser formand Bjarne Pedersen, SEIF Fodbold.
Med i træningsturneingen, som nærmer sig 40-års jubilæum, er førsteholdene fra Sæby (JS2), FfI, Hirtshals og Hjørring IF (alle serie 1) samt SEIF, Flauenskjold og Dronninglund (alle serie 2).
Førsteholdene fra Tårs/Ugilt, Bindslev/Tversted IF og Bangsbo Freja samt flere andet- og tredjehold har også tilmeldt sig den populære turnering.
Der spilles tre kampe hver aften fra mandag 28. juli kl. 1830 inden afslutningen lørdag fra kl. 13.00 til cirka 16.30, hvor sidste kamp er Hjørring IF mod FfI med start kl. 14.45.
- Under alle kampe kan der købes mad og kolde drikkevarer, hvor stadionplatten nok bliver et hit. Vi glæder os til en uge med masser af fodbold på Skeltvedvej til glæde for alle lokale fodboldelskere, siger Bjarne Pedersen.
Han glæder sig naturligvis mest til at se SEIF's hold i aktion, hvor Brian Petersen gør comeback som cheftræner i SEIF.
Se hele programmet her.