Det hele tæller: Som socialdemokrat kommer jeg aldrig til at være etbenet
Byrådsmedlem og -kandidat John Karlsson (A) har skrevet dette indlæg: I en kommune gælder hverdagslivet, og det må aldrig blive sådan, at kommunalpolitikere kun kan stave til kernevelfærd eller til, at alt skal privatiseres. For lige at karikere det lidt.
Dagtilbud
Skoler
Ældre
Handicapområdet
Kultur og foreningstilbud
Jobmuligheder
Erhvervslivet
Turisme
Detailhandel
Affaldssorterin
Naturen
Og meget mere tæller.
Der var engang en borgmester, der ofte sagde, at kommune betyder fællesskab, og derfor skal vi se på, hvem der kan bidrage hvor. Vi indførte også retningen, at de, der kan selv, skal selv. Noget klarer civilsamfundet. Noget klarer de private. Kommunen skal prioritere det hele! Det hele? Ja!
Hvis vi skal det hele, kan det måske risikere at blive gråt. Jo, men det handler om prioritering af områderne. Det er vel elementært, som Sherlock Holmes ville have sagt. Ja præcis. Noget vægtes mere end andet. Det er derfor, at mange kandidater ønsker at stille op til byrådet og være med til den prioritering. Det er det, der tænder os, og er ens for os, men selve prioriteringen skiller os.
Som socialdemokrat kommer jeg aldrig til at være etbenet. En kommune skal prioritere kernevelfærden, men en kommune skal også støtte erhvervslivet, turismen, detailhandlen, kulturen, idrætten og foreningerne. Bliver det så gråt? Nej, det bliver nuanceret og bidrager til et godt hverdagsliv i en kommune.