Gå til hoved-indhold
01. september 2025 - kl. 00.09

En fantastisk aften i Sæby Kirke med Leonard Cohens sange

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Seks dage efter, at H.M. Kongen og H.M. Dronningen besøgte Sæby Kirke, var der søndag totalt udsolgt til en aften med fokus på Leonard Cohen, hans musik og sange.

Publikum fik en livshistorie rullet ud af fire mænd, der har en passion for Leonard Cohen. Det kunne man tydeligt mærke.

Koncertfortællingen "Cohen i kirken" tog fat på en række af Leonard Cohens største sange og satte dem ind i en ramme af mesterens poesi og historie. Fra start til slut var Leonard Cohen manden bag alle ordene – både i sangene og i fortællingerne imellem sangene.

Musikalsk fokuserede "Cohen i kirken" på at fortolke Cohens sange. Kvartetten, der består af akustiske og elektriske guitarer, bas, violin og masser af vokal, har skabt egne originale arrangementer og givet sangene nye farver og udtryk.

Leonard Cohen startede sin karriere med at skrive digte, men med en udgivelse på kun 400 oplag skulle der findes en vej, han kunne leve af, og det kom, må man sige via sange og musikken.

- Det blev en aften, der næppe forlader kroppen lige med det samme, sagde en publikummer på vej ud af kirken.

Så megen musikalitet på én gang. Knud Erik Fuddi kunne i den grad få violinen til at snakke. Imponerende.

Aftenen sluttede af med et kæmpe kor - publikum - der sang med på Halleluja.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...