En fryd for øregangen: De perlende lækre vokaler bar sangene
Da jeg første gang hørte om konstellationen i Bye Bye Brenda, studsede jeg en kende. Stine Bramsen kendte jeg jo som poptøsen fra Alphabeat og hendes senere solokarriere. Kajsa Vala kendte jeg primært som en fremragende instrumentalist på både akustisk og elektrisk guitar, sanger og tekstforfatter i primært Americana/folk-genren. Så hvad kunne de to have tilfælles?
Da singlerne ”Worry never wins” og ”Landmarks” begyndte blive spillet i radioen, blev det klart, at de kunne noget sammen. Kombinationen af de lyse og mørke stemmer gav en hel speciel klang, der i mine øre kunne minde om svenske First Aid Kit, mans andre har sammenlignet duoen med Simon og Garfunkel.
Torsdag aften kunne man så opleve de to damer i Maskinhallens hyggelige atmosfære.
Duoen lagde ud med ”Steady Like You” fulgt af ”Driving With Our Eyes Closed” og så var stemningen lagt. Tekstuniverset spillede mest på det melankolske, hvilket Stine Bramsen også jokede lidt med, men det passede godt til den to-stemmige sang.
Tempomæssigt var der plads til både langsomme sange som fx ”Wintering” og mere friske sange som fx den countryprægede ”Hollywood”, hvor publikum blev opfordret til at synge med på omkvædet, hvilket lykkedes ganske godt.
Selvom sangene overvejende var duoens egne, blev der dog plads til et par fine fortolkninger af henholdsvis Taylor Swifts ”The Man” og Cindy Laupers ”Girls Just Want To Have Fun”, som begge fik Bye Bye Brendas eget præg lagt på.
Det var naturligvis de perlende lækre vokaler, der bar sangene - en fryd for øregangen - men de blev serveret i en smuk indpakning i form af Kajsa Valas flotte spil, hvadenten det var på akustisk guitar, elektrisk ditto, dobro eller banjo. Hun er virkelig en klasseinstrumentalist både når det gælder stille akkompagnement og pågående hårde anslag.
En hyggelig aften sluttede med titelnummeret fra duoens albumudspil, ørehængeren ”Landmarks”, hvor jeg må tage hatten af for Stine Bramsens evne til at fløjte.
