Essens Gaarden med lækker tre retters menu på Mors Dag
Skal mor forkæles på Mors Dag på søndag, kunne du invitere hende og resten af familien på Essens Gaarden. Tonny Kristensen og hans team har sammensat en lækker tre retters menu, som kan nydes i de idylliske omgivelser på Hestvangvej ved Understed.
- Vi er sikre på, at mor vil sætte stor prise på at blive inviteret med på en tur på landet. Vi slår dørene op til vores hyggelige stuer og gårdhave på Mors Dag, hvor vi tilbyder en tre retters menu. Mors Dag-menuen serveres fra kl. 12.00 til 14.30 og igen kl. 18.00, fortæller Tonny Kristensen fra Essens Gaarden.
Menuen består af:
Forret
Kulmule og hånd pillede rejer med grønne asparges, purløgsdressing, grønne salater og hummerchips. Essens Gaardens gode brød og smør
Hovedret
Langtidsstegt kalveculotte med smørsauteret kålskud, jordskokker chips, porre-morkel ragout og nye kartofler
Dessert
Rabarber med vaniljecreme, karamel, marengs, sorbet og vaniljeis
Prisen er 395 kr. pr. person, og du kan bestille her.