Eventyrfortællingen om dansk svinelandbrug er død

Ja, faktisk dør fortællingen igen og igen. Hver måned en ny død – ja, nogle gange ugentligt dør den.

Og ikke uden grund, for når det kommer til stykket, så er der i dag beskæftiget – i runde tal – lige så mange i svineindustrien som på B&W på Refshaleøen - en enkelt virksomhed som i sin storhedstid var Danmarks største arbejdsplads. B&W lukkede i 1996 ved konkurs efter flere år med økonomiske problemer og hård international konkurrence. Og hjælp fra staten en tre gange eller flere siden 1930’erne.

Anderledes støttet er svineindustrien med tocifret kronebeløb i  milliardstøtte årligt.

Men det er ikke kun kroner og ører, der falder af til svineindustrien. En "holden hånden over" fra myndighedernes side, hvor kontrol vel ikke eksisterer, har betydet, at vi har en svineindustri, der i modsætning til andre industrier ikke overholder regler – og faktisk mener, at man skal belønnes for at overholde reglerne – når nu der er præcedens for ikke at overholde dem.

Og hvad får vi så for de mange milliarder til de få tusinde svarende til én stor virksomhed i 1990'erne?

Vi får drikkevand, fjorde og vandløb forurenet med pesticider, PFAS-stoffer, kvælstof, zink og kobber. Insekterne og fiskene er for længst forsvundet. Omkostningerne til vandplaner, vådområder, udtagning af lavbundsjorde betales af vandforbrugerne og det offentlige.

Vi får antibiotikaresistens, som sætter folkesundheden i spil – for overforbruget af antibiotika i svineproduktionen fører til resistens. Bedst kendt er nok MRSA, hvor der i dag bruges millioner af kroner i sundhedsvæsenet på screening af patienter, isolation af de mange MRSA-positive patienter fra landbruget, beskyttelsesudstyr, ekstra rengøring og smitteopsporing. Millioner af kroner, der kunne være brugt bedre i sundhedsvæsenet.

Og vi får et homogent landbrug, hvor størstedelen af landbrugsjorden bruges til foderafgrøder til millioner af grise, hvoraf hver dansker i runde tal spiser en halv hver – højt sat – resten er svært afsættelige på eksportmarkedet. Resultatet er, at der ikke dyrkes fødevarer til mennesker på markerne, og det har sat forsyningssikkerheden af fødevarer i spil og i fare i en verden, hvor kriserne og krigene er kommet tættere på.

Og endelig får vi en industri, hvor omkring 10 millioner pattegrise hvert år, 27.000 pattegrise hver dag, over 1.000 pattegrise hver time dør, før de når frem til slagtning eller eksport på grund af den måde, grisene produceres på. På grund af produktionsforholdene, som de er flest i svineindustrien. Til gengæld får vi lov til at se det til aftenkaffen hver og hver anden aften, hvordan også toppen i dansk svineindustri behandler sine dyr – og det er ikke rart.

Ja, eventyrfortællingen om dansk landbrug og svineeventyret, som den fortælles af landbrugssektoren, er unægtelig død og slæber et langt spor af død og problemer og omkostninger efter sig, som vi i resten af samfundet får som gaver, vi aldrig har ønsket.

Det er unægtelig gaven, der bliver ved med at give.