Gå til hoved-indhold
04. januar 2026 - kl. 00.01

Få historien om Vange-skatten i Thorshøj Lokalhistoriske Forening

  • 1 af 3
  • 2 af 3
    Nordmanden Øystein Larsen fandt to af de første mønter.
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Thorshøj Lokalhistoriske Forening får onsdag 21. januar besøg af Detektor Vendsyssel, som fortæller historien om Vangeskatten - ét af de 10 største arkæologiske fund i 2024.

- Alle er velkomne til at nyde den spændende fortælling, fortæller bestyrelsesmedlem Olav Bering Madsenbest, Thorshøj Lokalhistoriske Forening.

Vange-skatten blev fundet i Frederikshavn Kommune, lidt nord for krydset Brønderslevvej/Lendumvej, øst for Østervrå. Her blev der fundet i alt 26 bronzemønter, som er 1.800 år gamle og bærer vellignende portrætter af romerske kejsere.

- Det er sjældent, at der bliver fundet romerske bronzemønter i Norden. Det skyldes i særlig grad, at man nord for Romerrigets grænser foretrak sølv. Dette er den største samling, som nogensinde er fundet i Norden, har overinspektør Michael Vinter, Vendsyssel Historiske Museum, tidligere udtalt til Kanal Frederikshavn.

Bronzemønterne blev fundet ned ad en nordvendt skråning nær et gammelt vådområde ved Vangvej.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...