Gå til hoved-indhold
11. december 2025 - kl. 00.12

FDF's Julemarked i Strandby finder sted på lørdag

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Lørdag 13. december holder FDF sædvanen tro julemarked ved genbrugscentret på Bankpladsen i Strandby fra klokken 9.00-12.00.

FDF Strandby sælger nyskovede træer i alle størrelser og spidser dem, så de er klar til at sætte på fod.

- Vi bringer dem ud i Strandby og Elling uden beregning, siger Dan Thomsen fra FDF Strandby.

Juleskibet anløber klokken 10.30 og lægger til kaj ved fiskeauktionshallen. Her står "De sure gamle mænd" klar med festlig julemusik.

Herfra gå turen forbi Brugsen og op til torvet.

På pladsen bliver der danset om juletræet og uddelt slikposer til børnene sponsoreret af Lions Club.

I Genbrugscentret kan du besøge FDFs hyggelige julestue og få 50 procent på alt julepynt. Der er også rig mulighed for at købe julegaver til store og små og ikke mindst juletøjet.

Som noget helt nyt kan du købe flotte nye bamser i FDF's Bamsebod på torvet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...