FESTEN FOREVER og XL BYG Elling Tømmerhandel går sammen om særligt jubilæumstilbud
Når XL BYG Elling Tømmerhandel lørdag 30. maj fejrer sit 60 års jubilæum med en stor jubilæumsfest fra kl. 9-16, bliver det også muligt at sikre sig billet til FESTEN FOREVER på Knivholt i Frederikshavn til en helt særlig pris.
I samarbejde med FESTEN FOREVER har XL BYG Elling Tømmerhandel valgt at give sine kunder mulighed for at købe festivalbilletter med ekstra stor rabat i forbindelse med jubilæumsdagen.
Tilbuddet gælder de første 50 gæster, der køber billet på dagen.
Billetprisen er 499 kroner, hvilket betyder, at kunderne sparer 150 kroner på billetten samt online billetgebyret på 30 kroner - en samlet besparelse på 180 kroner pr. billet.
- Det er fantastisk, at XL BYG Elling Tømmerhandel har valgt at give deres kunder mulighed for at komme med til FESTEN FOREVER til en ekstra skarp pris. Det siger meget om den måde, de arbejder med fællesskab og kundeoplevelser på, siger arrangør Christian Conradsen.
Billetterne sælges fra FESTEN FOREVERs egen stand under jubilæumsfesten, hvor gæsterne samtidig kan få en forsmag på festivalstemningen.
Her inviterer FESTEN FOREVER nemlig på smagsprøver af Butter Chicken og Limoncello Spritz - to af de smagsoplevelser, som publikum også kan møde på festivalpladsen til september.
XL BYG Elling Tømmerhandel har gennem mange år været kendt for sine store jubilæumsarrangementer og aktivitetsdage med fokus på både kunder, familier og lokale fællesskaber. Jubilæumsdagen 30. maj byder blandt andet på aktiviteter, underholdning og særlige tilbud for kunderne.
FESTEN FOREVER finder sted lørdag 19. september 2026 på Knivholt i Frederikshavn og byder på 14 timers musik, fællessang, temabarer, streetfood og en lang række bands og artister med fokus på de største hits fra 80’erne og 90’erne.






































