Festlig fredag i gågaden i Frederikshavn
Flere medlemmer af FREDERIK er gået sammen på tværs af gågaden og skaber en hyggelig handelsdag på fredag 1. maj. Hovedparten af de syv butikker byder på lækker kagemand og nogle også chips og vin om eftermiddagen. De deltagende butikker i Festlig Fredag er Lædermagasinet, Musik & Kram, Name-It, Normal, Skoringen, Spar Dame og YouSee.
Butikkerne har alle lavet forskellige fristende lokale tilbud med deres produkter og gadesalg med "røverkøb" samt forskellige oplevelser med lykkehjul, konkurrencer med videre.
Nogle steder er der konkurrencer og andre steder produktpræsentation samt selvfølgelig gode lokale tilbud.
Initiativtager bag eventet er Anette Jacobsen fra Spar Dame, som er glad for, at flere erhvervsdrivende er med på ideen.
- Jeg håber, at vores mange lokale og loyale kunder vil bakke op om "fredagsfesten" og kigge forbi til en hyggelig handelsdag i midtbyen, siger Anette Jacobsen fra Spar Dame med et smil på læben.
Musik på to af byens torvepladser
På Stentorvet ved Musik og Kram er der livemusik med Jesper Kruse fra klokken 14.30. Han spiller akustiske coverversioner af danske og engelske sange. Han optræder med guitar og vokal og laver enkle fortolkninger af kendte numre.
På Kallstorv ved Jerrys spiller DJ Sune sprøde toner og spreder stemning til oplevelserne med blandt andet Lykkehjul foran Normal fra klokken 14.00-17.00.
Det er fedt, når vores medlemmer går sammen om events i byrummet, og FREDERIK bakker initiativ op med markedsføring og midler fra vores aktivitetspulje fortæller handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup





































