Gå til hoved-indhold
09. april 2019 - kl. 15.04

FOA om B&U-formand: Gammeldags og ensidig

  • 1 af 3
    FOTO: FOA
  • 2 af 3
    FOTO: René Johansen
  • 3 af 3
    Sektorformand René Johansen, FOA Frederikshavn: - Det undrer mig rigtig meget, at vi har en socialdemokratisk ledet kommune, hvor man på denne måde udøver fag-chauvinisme af værste skuffe.
Af: DEBAT-INDLÆG

René Johansen, sektorformand, pædagogisk sektor, FOA Frederikshsvn, har skrevet dette indlæg: Kvalitet i dagtilbud er meget andet end blot at ansætte flere pædagoger.

I artiklen, bragt på Kanal Frederikshavn 9. april omhandlende minimumsnormeringer, mener Anders Brandt Sørensen (formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune, red.) åbenbart, at eneste mulighed for at skabe kvalitet i vores dagtilbud, sker ved at øge andelen af pædagoger!

Jeg synes, det er tunnelsyn af værste skuffe! Særligt når området i dag uddannelsesdækkes af flere forskellig faggrupper, herunder de mange pædagogiske assistenter. Pædagogiske assistenter er erhvervsuddannede pædagogiske håndværkere, med 2 1/2 års uddannelse bag sig.

Allerede i dag er andelen af uddannet pædagogisk personale således større end de tal, der i artiklen er oplyst.

Det undrer mig rigtig meget, at vi har en socialdemokratisk ledet kommune, hvor man på denne måde udøver fag-chauvinisme af værste skuffe.

Det er en meget gammeldags og ensidig tilgang til et område, hvis man tror den bedste kvalitet opnås ved at indsnævre antallet af faggrupper. Tværfagligt samarbejde er højt prioriteret på sygehuse, i ældrepleje, indenfor mange håndværksfag. Dét bør det også være på dagtilbuds- og skoleområdet.

Lad os dog hellere se på, hvordan vi sammen skaber kvalitet i dagtilbud. Hvordan faggrupperne - både pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og pædagoger - spiller hinanden bedre og udvikler stærke arbejdsfællesskaber til gavn for børnene.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...