To nyheder i SMUK's nye klinik: Behandling af tyndt hår og hårtab
Når SMUK hos Louise Krogh åbner mandag 4. august, sker det i nye lokaler. Klinikken flytter ind hos frisørsalonen PARK By Sortkær i Møllecenteret, hvor SMUK vil fortsætte med de samme behandlinger som hidtil. Behandling af tyndt hår og hårtab er dog en nyhed i klinikken.
- Heidi Sortkær og jeg kender hinanden fra netværket Morgenfruerne, og vi har flere gange snakket om, at det giver god mening og god synergi, at man kan få ordnet hår og hudpleje under samme tag. Jeg glæder mig til at flytte ind i et større fællesskab og nyde den energi, der er i en velfungerende frisørsalon med 10 ansatte. Jeg ser meget frem til samarbejdet, hvor vi også kan være gode sparringspartnere for hinanden, siger Louise Krogh.
Som noget nyt kan man modtage behandling for tyndt hår, høje tindinger eller hårtab.
- Det er en innovativ metode til at behandle hårtab og tyndt hår. Behandlingen kan reducere hårtab, øge hårvækst, forbedre hårets tæthed og styrke hårsækkene, og behandlingen er til både mænd og kvinder. Ellers fortsætter de velkendte behandlinger, blandt andet det populære Beauty Angel-lys, der forynger og forbedrer huden, siger Louise Krogh og tilføjer:
- Som nævnt fortsætter alt, som det plejer. SMUK er nu en klinik i frisørsalonen, hvilket både jeg og kunderne kan drage nytte af. Det er muligt allerede nu at booke tider til behandlinger i den nye klinik.