Foredrag om kunstig intelligens i Dybvad Aktivitetscenter
Dybvad Aktivitetscenter inviterer alle efterlønnere og pensionister til et spændende foredrag om kunstig intelligens med Annemette Brandt, lærer ved Hørby-Dybvad Skole. Kom og bliv klogere på, hvordan denne nye og banebrydende teknologi påvirker vores hverdag og fremtid onsdag 18. september kl. 14:30.
Selvom kunstig intelligens måske lyder fremmed og teknisk, vil foredraget blive præsenteret på en letforståelig og engagerende måde.
- Vi vil udforske, hvordan kunstig intelligens allerede hjælper os i dagligdagen - fra at finde vej ved hjælp af GPS til smarte hjemmeassistenter, der kan styre lys, termostater og musik. Derudover vil vi se på, hvordan kunstig intelligens bruges i sundhedssektoren til at diagnosticere sygdomme hurtigere og mere præcist, siger Elsebeth Larsen, Dybvad Aktivitetscenter.
- Foredraget er en god mulighed for at få stillet sin nysgerrighed og lære om, hvordan denne teknologi fungerer og kan være til gavn også for os i seniorlivet, mener hun.
Foredraget er gratis og åbent for alle efterlønnere og pensionister i Dybvad Aktivitetscenter, Ørnevej 6 i Dybvad.
Ring, hvis du vil vide mere på telefon 2335 8352 og besøg aktivitetscentrets Facebook.