Gå til hoved-indhold
14. maj 2026 - kl. 19.05

Foreningsløbet i gågaden udsættes - for få havde tilmeldt sig

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

Der var lagt op til en hyggelig løbefest på lørdag, hvor byens klubber og foreninger kunne tjene en skilling til klubkassen ved at deltage. Det nye motionsevent sætter fokus på fællesskab, bevægelse opbakning til det lokale foreningsliv. Men løbet er i første omgang udsat på grund af manglende tilslutning.

Målet med løbet var ikke at komme først, men at have det sjovt og samtidig samle penge ind til frivillighed og foreningslivet i kommunen, hvor deltagerprisen doneres 100 procent til en klub eller forening.

- Vi må erkende, at vi enten var for sent ude, eller at datoen passede dårligt for hos foreningslivet, for der var vigende tilslutning, så vi har valgt at udsætte det til efteråret. Den nye dato bliver formentlig i september - enten fredag 11. eller sammen med foreningernes dag i gågaden lørdag 12. september. Initiativtagerne Birgitte Agerskov Katballe fra Sparekassen Danmark, Kasper Kristensen fra Sport24 og jeg vil i første omgang gå i dialog med foreningerne om den bedste dato, fortæller handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup.

Byens næste større event er torsdag 4. juni til Open By Night, hvor midtbyens butikker byder velkommen til en festlig dag og aften. Der vil blandt andet være livemusik forskellige steder.

Kommende events og programmet kan ses her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...