Frederikshavn Havn skal rejse sig som Orskovs kraner
Byrådsmedlem Christina Lykke (SF) har skrevet dette indlæg: Jeg husker min morfars lille blå fiskekutter. Jeg husker dagsturene med Stena-færgerne. Jeg husker lyden af "fløjten" fra værftet. Jeg husker de mangle blinkende lys. Lyden og lysene er der endnu. Og jeg elsker at se ud over havnene om morgen, når jeg kører ned ad bakken og ser ud over havnen. Den er imponerende i al slags vejr, alle årstider og farver.
Jyden han æ stærk å sej
modde båd' i nøj å næj (ny og næ, dvs. medgang og modgang)
goer ed op, å goer ed nier,
åller do fåtawt ham sier (du ser ham aldrig tabe modet)
Sådan skrev Blicher i 1846.
Den Jyde skal vi nu genopdage i os alle. For modet til at kæmpe for vores havn i både medgang og modgang er nødvendig. Det er sværere i modgang- forståeligt! Men vi har gjort det før.
I slutningen af 1700-tallet indtraf en nedgangsperiode for havnen Fladstrand. Den sandede til, og området havde mistet sin strategiske betydning. Byen havde i 1787 under 500 indbyggere.
Med etableringen af en ny havn i 1805 lykkedes det dog at vende nedgangen til fremgang. I 1818 blev Fladstrand købstad under navnet Frederikshavn.
Oplandshandelen og fiskeriet voksede støt i løbet af 1800-tallet, og i århundredets sidste halvdel stod Frederikshavn i spidsen for det danske havfiskeris gennembrud med udviklingen af havgående fiskefartøjer.
I det 19. århundrede postede staten store summer i løbende udvidelser af havnen, der derfor fremstod som en af landets væsentligste og bedste havne ved århundredets slutning.
Som resultat af den store havn havde handelslivet gode vækstbetingelser, ligesom fiskeri og skibsfart naturligvis havde det. Også den spirende industri domineredes af maritime erhverv, og byen havde således hele tre skibsværfter ved århundredeskiftet.
Ved århundredeskiftet boede knap 6.500 i Frederikshavn.
Efter 1. Verdenskrig kom færgefarten til blandt andet Oslo og Göteborg, som især efter 2. Verdenskrig blev vigtig for Frederikshavn. Metal- og værftsindustrien var i vækst, og befolkningstallet steg. I 1960’erne blev havnen kraftigt udbygget, og fra 1962 blev byen hjemsted for Søværnets Flådestation Frederikshavn.
I 1999 rammer krisen igen.
Frederikshavn Værft Danyard, der var byens største arbejdsgiver, drejede nøglen om. Det toldfrie salg forsvandt.
Men her stod vi sammen, og havnen rejste sig igen med gode kræfter fra et modigt erhvervsliv, stærke familier og tilhørsforhold til Frederikshavn. Ørskov gik fra nybygningsværft til reparationsværft og generationsskifte. Vestergaard, Scanel og mange andre firmaer sluttede sig til, og et fagligt maritimt samarbejde voksede til et af landets største klynger.
DET KAN GØRES IGEN! Faktisk er disse virksomheder der endnu. Ikke mindre en 100 succesfulde virksomheder er i dag på havneområdet. Og omkring 5.500 arbejdsplader på havnen sammen med vores strategisk placeret flådestation. Det giver brød på bordet hos mange familier i vores kommune.
Det skylder vi alle disse mennesker at passe på.
Havnen har været i vores DNA i generationer.
Derfor: Lad ikke Frederikshavn Havn blive kendt for at være den havn, der væltede, men den havn, der rejste sig som Orskovs kraner, der stolt peger mod vest.
