31.01.2023 | Af: Kanal Frederikshavn
Fr.havn Skøjteforening vinder igen klubpokal
111221
111221
Se flere fotos under artiklen.
|
Frederikshavn Skøjteforening (FSF) vandt hele 22 medaljer ved weekendens Funskate-konkurrence i Silkeborg og blev også vinder af klubkonkurrencen.
Det er anden gang, at FSF vinder klubkonkurrencen til en Funskate-konkurrence, og sidste gang var man sølle ét point fra Silkeborg, som snuppede førstepladsen.
Til konkurrencen i Silkeborg stillede FSF med et rekordstort hold på 42 løbere fra fem til 17 år, og klubben kunne glæde sig over, at der var hele 16 piger med, der aldrig tidligere havde prøvet at være med til en Funskate-konkurrence, og derudover var der to piger, som for første gang skulle løbe deres helt eget program.
Alle de debuterende piger gjorde det så flot, og at de havde alle en dejlig oplevelse. Et er at opleve at være på isen til konkurrence, men noget andet og mindst lige så vigtigt er at opleve den hygge og det sammenhold, der er i hallen i løbet af hele dagen.
For nogle af pigerne blev dagen ekstra god, da de fandt ud af, at de også var kommet i finalen.
I FunBubbles 1, som er for de yngste med to klubmærker, var der hele syv debutanter med fra FSF, og det lykkedes for otte-årige Josefine Møller Nielsen at komme i finalen og vinde guldet.
I FunBubbles 2, som er for de lidt ældre med to klubmærker, satte FSF sig på hele fem af de seks finalepladser, og også her var det en debutant, 10-årige Marie Sørensen, der kunne stille sig øverst på podiet med 10-årige Signe Staginat på andenpladsen.
Marie Sørensen og hendes søster, Andrea, som også deltog i konkurrencen, bor faktisk i Hjørring, men tager turen to gange om ugen til træning i Frederikshavn.
Også i FunBubbles 3 younger gik de fem ud af seks finalepladser til FSF, og også her var der en debutant øverst på podiet. 10-årige Gry Simonsen, som er tilflytter til klubben, vandt guldmedaljen foran Sofie La Cour og Isabella Risgaard Bielefeldt, begge 11 år.
I rækken med programmer skulle 10-årige Matilde Bregnhøj og 12-årige Merle Thekla Aakjær Sørensen for første gang løbe deres programmer. Begge piger var meget spændte, men gjorde det super godt. Matilde mistede en del point på en piruette, men resten af programmet var så godt, at hun stadig kunne vinde sølvmedaljen i sin række. Merle løb et fejlfrit program og viste gode skating skills og vandt guldmedaljen i sin række.
Alt i alt var der hele 25 løbere, der opnåede at komme i finalen i Elementer, og FSF-løberne fik hængt hele 22 medaljer om halsen.
Den sidste Funskate-konkurrence i denne sæson er i weekenden 11.-12. marts, hvor det gælder finalen i Odense.
Samlede resultater fra konkurrencen:
Elementer:
FunBubbles 1:
GULD - Josefine Møller Nielsen (debutant)
Esther Trekær Bech
Isabella Winther Puls (debutant)
Goda Kairiukstyrte (debutant)
Ugne Kairiukstyrte (debutant)
Melanie Søndergaard (debutant)
Nova Cecilie Pape Lyngby (debutant)
Frida Thorning Jakobsen (debutant)
FunBubbles 2:
GULD - Marie Sørensen (debutant)
SØLV - Signe Staginat
Marta Karaliute (finale)
Merle Mikkeksen (finale og debutant)
Rosa Grønhøj Jensen (finale og debutant)
Malia Okamoto (debutant)
Celina Søndergaard (debutant)
Isabella Vinter Ellgaard (debutant)
Celine Møller Nielsen (debutant)
FunBubbles 3Y:
GULD - Gry Simonsen (debutant)
SØLV - Sofie La Cour
BRONZE - Isabella Risgaard Bielefeldt
Nellie Borrisholt Mouritzen (finale)
Sofie Sørensen (finale)
Sigrid Marie Wæhrens Madsen
Josefine Risgaard Bielefeldt
Frida-Marie Grønhøj Jensen
Andrea Sørensen (debutant)
FunBubbles 3O:
SØLV - Anna Kragh Stephensen
Victoria Rygh Jessen (finale)
Cecilie Noos Nielsen
FunFlakes 1:
GULD - Silje Hagelskjær Petersen
SØLV - Marie Calundan
FunFlakes 2:
SØLV - Mie Merle Elgaard Andersen
FunCubes 1:
SØLV - Matilde Bregnhøj
Siv Møller Egebak (finale)
Clara Caroline Banch (finale)
Isabella Mira Geckalan
FunCubes 2:
BRONZE - Merle Thekla Aakjær Sørensen
FunCrystals 1:
GULD - Caroline Toft Bregnhøj
Noa Winther Jensen (finale)
FunCrystals 2:
GULD - Anna Jablonska
FunCrystals 3:
Signe Brogaard (finale)
Silje Saaby Larsen (finale)
Programmer:
Tots 1:
GULD - Isabella Mira Geckalan
Tweens 1:
SØLV - Matilde Bregnhøj (debutant)
BRONZE - Siv Møller Egebak
Clara Caroline Banch
Teens 1:
GULD - Merle Thekla Aakjær Sørensen (debutant)
Tots 2:
GULD - Caroline Toft Bregnhøj
Tweens 2:
BRONZE - Noa Winther Jensen
Teens 2:
SØLV - Anna Jablonska
Togs 2:
BRONZE - Silje Saaby Larsen
Signe Brogaard
Show:
FSF Show - De Hippe Ballerinaer