S-gruppeformand: Godt vi er enige, når det er svært
Gruppeformand Karsten Thomsen har skrevet dette indlæg på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe: I disse dage starter de fælles budgetforhandlinger for kommunen helt konkret. Udvalgene har lavet deres forbedrende arbejde, og nu skal byrådet sammen lave det sidste. Budgettet for næste år skal ligge klar midt i oktober.
Flere partier i byrådet har meldt prioriteringer ud. Det vil vi også gerne.
Det er godt at se via udmeldingerne, at vi er enige om den store linje, når det er rigtigt svært.
Socialdemokratiet vil prioritere:
Mennesker og de kernekommunale områder som børn, ældre, handicappede.
Helt konkret: Afbøde nogle af besparelserne for vores voksne handicappede.
Prioritere familieområdet (familier, der har ekstra brug for hjælp fysisk, psykisk og socialt).
Prioritere tiltrækningsindsatser for indbyggere og virksomheder.
Styrke vores byggesagsbehandling.
Og vi vil gerne mere, men det vil være forkert at lyde som om, vi har mange penge. Det er en meget hård prioritering.
Vi vil som det største parti som altid lytte og samarbejde.
Det er det bedste for kommunen.
Borgmesteren har indbudt alle partier til forhandlinger.