Gå til hoved-indhold
30. juli 2026 - kl. 11.07

Har du lyst til at klatre op i det høje kirketårn? Bliv juniorkonfirmand

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Alle Sæbys elever i 2. klasse inviteres til at blive juniorkonfirmander i Sæby Kirke. Så har du lyst til at klatre op i det høje kirketårn, se det gigantiske orgel helt tæt på og gå på opdagelse i kirkens hemmelige kroge? Så kan du blive juniorkonfirmand i Sæby Kirke.

- Det bliver fire sjove, hyggelige og spændende eftermiddage. Vi skal høre gode fortællinger fra Bibelen, synge, lege og være kreative sammen. Vores mål er, at kirkerummet bliver et trygt og kendt sted, lyder det fra Keld, Mads og Kirsten, der er præster og kirkekulturmedarbejder ved Sæby Kirke.

Det foregår i kirken fire onsdag eftermiddage (2., 9., 16., og 23. september).

Der afsluttes med høstgudstjenesten søndag 27. september kl. 10.00. Her deltager juniorkonfirmanderne med en lille, hyggelig opgave.

Det er gratis at deltage, og barnet behøver ikke at være døbt for at komme med. Børnene bliver hentet i bus ved skolen og køres tilbage til skolen igen efterfølgende.

Tilmelding til kirkekulturmedarbejder Kirsten Mølgaard Madsen eller på kirkens hjemmeside.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...