Gå til hoved-indhold
06. december 2025 - kl. 13.12

Hyggeligt jule-isdisko i Iscenter Nord på fredag

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Fredag 12. december inviterer Frederikshavn Ishockey Klub (FIK) børn, unge og barnlige sjæle til et festligt jule-isdisko i Iscenter Nord.

Arrangementet finder sted kl. 18-21, og FIK lover en aften fyldt med god musik, farverigt lysshow og masser af vinterstemning på isen.

- Vi glæder os til at byde både nye og kendte ansigter velkommen til en sjov og tryg aften på isen. Isdiskoen er et hyggeligt fællesskabsarrangement, hvor alle kan være med – og vi håber, at rigtig mange har lyst til at kigge forbi, siger Kasper Østergaard fra FIK's bestyrelse.

Entréprisen er 40 kroner, og skøjter kan lejes i hallen for 25 kroner. Der vil desuden være mulighed for at købe slik og sodavand til gode priser.

Sikkerheden prioriteres højt, og FIK anbefaler derfor, at alle deltagere bruger hjelm og handsker/vanter. Der vil være frivillige og vagter til stede under hele arrangementet for at sikre en god og tryg oplevelse for alle. 

FIK gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at medbringe fødevarer, slik, chips eller drikkevarer i hallen. 

Alkohol er heller ikke tilladt. Medbragt alkohol vil blive konfiskeret, og personer i påvirket tilstand vil blive afvist i døren.

- Vi ser frem til en hyggelig og stemningsfuld aften på isen og håber at se mange glade deltagere til årets jule-isdisko, siger Kasper Østergaard.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...