112
01. oktober 2025 - kl. 12.10
Indbrudsforsøg blev stoppet - der var overnattende gæster i fritidsbolig
Et par blev forstyrret i deres nattesøvn, da de overnattede i en fritidsbolig i Skagen.
Parret havde indlogeret sig i en fritidsbolig på Gåsesti, der ligger tæt på Oddevej i Skagen.
Natten til tirsdag vågnede de dog kl. 04.32, da de hørte larm i huset.
Det viste sig, at larmen kom fra et knust vindue.
Parret reagerede prompte og stod op, hvilket formentlig var afgørende for, at indbrudstyven - eller indbrudstyvene - tog benene på nakken og stak af fra gerningsstedet.