112
10. november 2025 - kl. 12.11
J-dag: 31-årig frederikshavner sigtet for vold mod politiet
J-dag forløb ifølge politiet "overordnet okay" i Frederikshavn Kommune, men der var dog en 31-årig mand fra Frederikshavn, som havnede i detentionen.
- Han havde tydeligvis et behov for at blive kølet ned, siger politikommissær Michael Karstenskov, leder af Patruljetjenesten Frederikshavn.
Lørdag kl. 01.50 råbte den 31-årige mand ukvemsord til en patrulje i Søndergade i Frederikshavn, og herfra udviklede situationen sig.
Ifølge politiet sagde manden, at "ville flække" dem.
- Han sagde også andre ting, som ikke egner til at bliv offentliggjort, oplyser Michael Karstenskov.
Manden opførte sig voldsomt og skubbede til betjentene.
Han blev anholdt og er nu sigtet for blandt andet vold mod tjenestemand.




































