Gå til hoved-indhold
09. november 2025 - kl. 13.11

Udvikling eller afvikling af Ålbæk?

  • 1 af 1
Af  Ålbæk Handels- og Håndværkerforening

Bestyrelsen i Ålbæk Handels- og Håndværkerforening har skrevet dette indlæg: Udviklingen af Ålbæk er ikke kun kommunalvalgsløfter. Ålbæk Handels- og Håndværkerforening er en upolitisk forening, som arbejder for udvikling af Ålbæk By, samfund og handelsliv.

Ålbæk Handels- og Håndværkerforening har i et stykke tid arbejdet med nye lokalplaner for Nordbyen, Midtbyen og Ålbæk Havn. Dette for at fremtidssikre Ålbæks positive udvikling.

Planerne er nu konkretiseret. Ålbæk Handels- og Håndværkerforening ønsker med Nordbyen, at der gives muligheder for bolig, bolig/erhverv, samt at de områder, hvor der er bolig i industriområde, bliver bolig eller bolig/erhverv.

Midtbyen er der ønsker om øget bebyggelsesprocenter og godkendelse til specifikke brugsmål.

Udviklingen af Ålbæk Havn er der ligeledes lavet planer for - en udbygning både til lands og til vands. Ligeledes ansøgning om anvendelse andre formål.

Alt dette ligger nu hos Frederikshavn Kommune. Men alle planer er afhængige af, at byen kan udvikle sig, og at der ikke hele tiden skal tages stilling til en lukning af plejeboliger og aktivitetscenter, skolelukning og et Idrætscenter som i den grad mangler politisk opbakning, således de også i fremtiden kan udvikles til et moderne samlingssted.

Leve Bo er et mindre plejecenter, som nu står for skud. Ålbæk Handels- og Håndværkerforening er meget uenig i beslutningen. Det er vigtigt, at politikerne tilgodeser menneskelige hensyn og ikke et Excel-regneark. Ældre har behov for tryghed, kærligpleje, aktiviteter og sikkerhed i dagligdagen.

I stedet for afvikling foreslår ÅHHF en vedvarende løsning med udbygning med flere plejeboliger og en langsigtet løsning og ikke en 1 års timeout, det er ikke holdbart.

Ålbæk Handels- og Håndværkerforening håber på et godt valg og efterfølgende en konstellation i Byrådet, der vil give et godt samarbejde på tværs af partier hurtigt. Så der kan sikres arbejdsro til at udvikle og ikke afvikle de mindre byer og samfund.

På vegne af:
Bestyrelsen i Ålbæk Handels- og Håndværkerforening
Formand Carl Christian Nørgård, Fakta Fiber
Næstformand: Niels Højer Jørgensen. Bailine Ålbæk/Skagen
Kasserer: Kasper Thomsen. Rema 1000
Sekretær: Britt Myrup. Hotel Hvide Klit
Bestyrelsesmedlem: Henrik Berg. HB Byg
Bestyrelsesmedlem: Kim Christo ersen. RPT Service
Bestyrelsesmedlem: Søren Sørig. Aalbæk Badehotel
Suppleant: Rikke Mathiesen. Skaldyrshuset
Suppleant: Henrik Ziegler. Hotel Hvide Klit

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...