Gå til hoved-indhold
10. november 2025 - kl. 00.11

Frederikshavn Kommune skal støtte fysioterapeuterne ved BeneFit

  • 1 af 1
Af  Jonas Sivesgaard

Spidskandidat Jonas Sivesgaard (EL) har skrevet dette indlæg: Det er utroligt, at fysioterapeuterne ved BeneFit i Frederikshavn og Sæby, der nu strejker på sjette måned for ordentlige løn- og arbejdsforhold, ikke får imødekommet deres rimelige krav. Samtidig er der borgere i kommunen f.eks. med gigtlidelser, som har svært ved at passe deres arbejde, fordi de ikke har mulighed for at få deres træning. 

Det kalder på handling fra kommunens side for at motivere BeneFit til at give deres ansatte ordnede forhold.

BeneFit opnår en stor del af deres profit på opgaver for kommunen og Regionen, der betaler for vederlagsfri fysioterapi og giver tilskud til patienter, der er henvist til fysioterapi via deres læge.

En forudsætning for, at Region og kommune kan dække udgifterne er, at private fysioterapeuter har et ydernummer. I Frederikshavn kommune findes fem fysioterapiklinikker med ydernumre:

BeneFit Nord Frederikshavn
BeneFit Nord Sæby
Klinik for Fysioterapi ved Tonni Carlsen (Frederikshavn)
Østervrå Fysioterapi
Skagen Fysioterapi og Osteopati

Heraf er der kun BeneFit med temmelig stor træningskapacitet. Dert vil sige, det er meget begrænset mulighed for at vælge klinik for patienter berettiget til vederlagsfri træning. Det er sandsynligvis derfor, BeneFit ikke vil imødekomme fysernes krav til anstændige løn - og arbejdsforhold. De er nemlig sikre på at få opgaver nok.

Som kommune skal vi kræve, at de fysioterapier, som får/har ydernummer SKAL have overenskomst med fysioterapeuternes fagforening eller overenskomstlignende forhold.

Alternativt skal vi ansætte fysioterapeuter ved kommunen til at udføre vederlagsfri eller tilskudsberettiget fysioterapi.

Fakta
De ansatte ved BeneFit får en årsløn, der ligger 100.000 kroner under de offentligt ansatte. De har ingen ret til 6. ferieuge. Ingen ret til barnets første sygedag. Ingen indbetaling til pension.

Frederikshavn Kommune har ingen fysioterapeuter, der er ansat til at give vederlagsfri fysioterapi.

Frederikshavn Kommune har hidtil ikke ønsket flere ydernumre.

Det er et samarbejdsudvalg med repræsentanter fra kommune, region og praktiserende fysioterapeuter, der tildeler ydernumre.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...