Gå til hoved-indhold
02. juni 2023 - kl. 16.06

Jacob Risgaard i Fr.havn: Fuldstændig fantastisk

  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

Cool Car Race besøger i denne weekend Frederikshavn og Sæby for første gang. Arrangementets formål er at samle penge ind til udsatte børn og unge. Løbets visitkort udadtil er over 50 lækre biler, som fredag ved 14.30-tiden kørte igennem en velbesøgt gågade i Frederikshavn.

- Det er fuldstændig fantastisk. Jeg havde vitterligt ikke regnet med, at der kom så mange til Frederikshavn for at se os, specielt ikke på det her tidspunkt, sagde en begejstret Jacob Risgaard til Kanal Frederikshavn.

Vi talte med ham, mens hans delte balloner ud til flere børn i gågaden.

- Vi har fyldt to biler op med gaver. Det er jo også KidsCoolshop, der er på tur, lød det fra en smilende Jacob Risgaard, som fik hjælp af sine to piger i Frederikshavn.

Efter gågaden gik turen til Palmestranden, mens aftenen tilbringes et endnu hemmeligt sted. Lørdag kl. 8.30 kan de flotte biler oplever i Sæby, hvorfra turen går til Aalborg og Silkeborg, inden der igen afsluttes et hemmeligt sted. Inden ankomsten til Frederikshavn havde deltagerne været på Ørnedalsbanen ved Sæby og Ønskeland i Brovst, ét af de steder, som Cool Car Race støtter.

Målet er at slå sidste års rekord, hvor der blev indsamlet 2,6 millioner kroner til udsatte børn og unge.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...