Gå til hoved-indhold
11. marts 2022 - kl. 00.03

Jerups badevand scorer topkarakter: Udmærket

  • 1 af 4
    FOTO: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord
  • 2 af 4
    FOTO: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

Efter flere år med "ringe badevandskvalitet" på Jerup Strand viser analyserne foretaget i 2021, at kvaliteten nu er "udmærket" ligesom de 19 andre strande i Frederikshavn Kommune med badevandsstationer, hvor der foretages badevandsanalyser.

Tre strande er forsynet med "Blå Flag", mens 10 strande har
"Badepunktsflag".

Kontrol af badevandet er lovpligtigt. Der udføres en statistisk beregning på baggrund af undersøgelsesresultater fra de seneste fire år, der klassificerer badevandet som enten "udmærket", "god", "tilfredsstillende" eller "ringe". For at opnå Blå Flag eller
Badepunktsflag skal stranden have klassificeringen "udmærket - altså den bedst mulige klassificering.

Ud fra analyserne i badesæsonen 2021 vil alle badestationer i Frederikshavn Kommune opnå "udmærket" badevandskvalitet til næste sæson. Jerup Strand vil dermed ændre status fra "god" til "udmærket".

Jerup Strand havde i årene 2018 og 2019 klassifikationen "ringe" på grund af nogle få badevandsprøver med forhøjet bakterietal. Kommunen har forsøgt at opspore kilden til
forurening, blandt andet ved brug af et eksternt rådgivningsfirma, der har taget adskillige vandprøver i nærliggende vandløb. Det har ikke været muligt at lokalisere en bestemt kilde til forurening, idet der formentlig har været tale om flere diffuse kilder. De forhøjede bakterietal forekom udelukkende efter større mængder nedbør.

I 2020 blev der sat et skilt op ved Jerup Strand, der fraråder badning efter kraftige regnskyl. Skiltet er tilkoblet en regnmåler, så skiltet kun lyser "Badning frarådes", når det har regnet mere end 10 mm inden for et døgn.

Der bliver holdt et opfølgningsmøde med repræsentanter for borgerne i Jerup i marts 2022, hvor det vil bliver drøftet, hvorvidt skiltet giver den ønskede værdi og tryghed for strandens brugere. Ud fra mødet vurderes det, om skiltet forsat skal stå på stranden.

I 2020 og 2021 blev der taget 20 badevandsanalyserne ved Jerup Strand, og prøverne viste et rigtig fint gennemsnit for badevandskvaliteten. Tidligere år blev der taget færre analyser henover badesæsonen ved Jerup Strand.


Et øget antal vandanalyser giver et mere robust grundlag for badevandsklassifikationen. På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at fortsætte med at tage op til 20
badevandsanalyser ved Jerup Strand og eventuelt også andre strande efter behov. Der er tale om en udgift på 100.000 kroner.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...