Gå til hoved-indhold
20. august 2025 - kl. 17.08

Knap 200 billetter tilbage til FESTEN på Knivholt

  • 2 af 2
    Christian Conradsen står bag FESTEN på Knivholt.
Af: Michael Frederiksen

Interessen for FESTEN på Knivholt er overvældende. Med knap 200 billetter tilbage er der lagt op til en festlig sensommerfest, når dørene lørdag 20. september åbnes til musik, mad og nostalgi.

- Vi ved, at det altid er svært at starte noget nyt. Derfor er vi utrolig glade og stolte over den store opbakning, som vores nye 80’er/90’er festival har fået. Det viser, at der virkelig er blevet taget godt imod idéen om at samle nostalgiske musikoplevelser, lækre madkoncepter og unikke bar-universer på Knivholt, siger arrangør Christian Conradsen.

Musikprogrammet tæller bl.a. Erann DD, Tøsedrengene, Nikolaj & Piloterne, Back to Back, Sko & Torp, Nadia Stein & Brdr. Kærså, Smukke Møller, Thomas Helmig Jam, De Vilde Kaniner, John Mogensen Jam, We Love Sanne og mange flere.

Madoplevelserne spænder bredt – fra en god bøf i OXEN Steakhouse til mexicanske tacos, indiske retter, italiensk vin og tapas, vegetarisk streetfood og meget mere.

Barerne bliver en oplevelse i sig selv – med alt fra klassiske fadøl og specialøl til champagnebar, vinbar, cocktails, Freddy’s Bar og ikke mindst genopstandelsen af Discotheque Unique.

- Vi vil gerne opfordre alle, der overvejer at købe billet, til ikke at vente for længe. Med det tempo, billetterne ryger i, tror jeg, at vi kommer til at melde udsolgt, siger Christian Conradsen.

Billetter kan købes via www.festenknivholt.dk. Billetprisen er 595 kroner plus gebyr.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...