Knudepunktet holder julemarked med 15-20 boder
I denne weekend holder Knudepunktet julemarked, så december-stemningen kan brede sig allerede nu, hvis man kigger forbi på Suderbovej i Frederikshavn. Både lørdag og søndag er der julemarked fra kl. 10.00-15.00.
- Det er et julemarked med rigtig julestemning her i november, når vi i Knudepunktet i denne weekend har fuldt fokus på jul. Kom og gør en god handel og mærk den ægte julestemning brede sig, opfordrer Kim Larsen fra Knudepunktet.
Både lørdag og søndag er der være åbent fra kl. 10.00-15.00.
- Der vil være 15-20 boder, hvor standholdere sælger julesager, julepynt og dekorationer, ligesom man selvfølgelig stadig kan handle hos vores normale stande. Slagteren fra BL Kød og Vildt har en stand med smagsprøver på julemedister, juleleverposteje, pølser og røgvarer, ligesom der er salg af nogle af slagterens produkter, fortæller Kim Larsen.
Ved julemarkedet disker Knudepunktet også op med en kop kaffe/kakao og varme æbleskiver.





































