Kom nu til fornuft og prøv at se mennesker frem for regneark
Marianne Bille Jensen, Frederikshavn, har skrevet dette indlæg: Hver dag har sin historie om ældreplejen. Det være sig Ældresagen, FOA og andre, der forsøger at råbe politikerne op. Der sker flere og flere anmeldelser af "vold" mod personalet, flere og flere ansatte må smide håndklædet i ringen og gå hjem og sygemelde sig med stress.
Og hvad er så politikernes svar på alle de gentagne svigt, vi ser, både af ansatte, borgere og pårørende, der er bekymrede for, hvordan deres ældre mor/far eller pårørende tages hånd om?
Vi ser ældre, der sidder fuldstændig uden gnist og glimt i øjet, men bare sidder mere eller mindre apatiske.
FOA har en artikel om, hvor få det er, som har fem minutter til at drikke en kop kaffe med de ældre.
Mange demente er yderst påvirkelige overfor den mangel på tid, og den uro det skaber, når personalet er presset mere, end godt er. Det skaber utryghed og udadreagerende borgere. De er tydeligt frustrerede over deres situation.
Jeg ser igen og igen politikere, der kun har fokus på regneark og kortsigtede økonomiske uholdbare budgetter. Jeg undrer mig, da jeg betragter det som fuldstændig logisk og åbenlyst en helt og aldeles fejlslagen ældrepolitik.
En politik, der på den lange bane er dyrere end at ændre på arbejdsmiljøet og tilføre midler til ældreområdet.
Det er i dag umuligt at få ledige stillinger besat flere steder på ældreområdet.
Man skal implementere den nye ældrelov, og samtidig ser vi politiske forslag om besparelser på et område, der i den grad kalder på flere investeringer og tilførelse af penge.
Jeg er så dødtræt af at høre på jeres spareplaner på ét område, der ikke kan spares mere på uden katastrofale konsekvenser.
Er politikerne fuldstændig døve og blinde? Ja, jeg spørger bare.
Det er åbenlyst for alle, at der er problemer.
Den anden dag læste jeg en artikel, hvor en datter fortalte, at hun var nødsaget til at besøge hendes mor hver dag, da hun var meget bekymret for forholdene på plejehjemmet. Hvad med dem, der ingen børn har, eller måske børn, der bor langt væk?
Vi hører hele tiden om, hvor rigt et land Danmark er, og økonomien er i top. Hvorfor investerer vi så ikke langt mere i mennesker?
Sygefravær med stress og udbrændthed stiger konstant, der er mennesker bag de tal. Det koster i den grad både økonomisk og menneskeligt, når mennesker går ned med stress.
Derudover sidder vores svageste ældre og svigtes dag efter dag. Det kan man simpelthen ikke være bekendt.
Nu skal vi så lægge øre til planer om nye besparelser. Som jeg før har nævnt, påtænker et borgerligt fleretal i kommunen, at der ikke længere skal laves mad i de ældres hjem (plejehjem, Leve-Bo). Det vil man så have fra centralt køkken.
Med en egenbetaling for mad på 4.600 kroner pr. borger i Leve-Bo (der er 10 personer i enheden), så sidder man jo målløs og ryster på hovedet af det.
Sådan er det igen og igen. Vores plejehjem er ren opbevaring. Og det er et politisk og et ledelsesmæssigt ansvar.
De ansatte og borgerne fortjener bedre.
Med den mangel på helt basal velfærd må det være på tide, at der investeres i mennesker og i velfærden fremfor ufinansierede skattelettelser.
De fleste danskere er glade for vores velfærdssamfund, og hvis man gerne vil rekruttere til omsorgsområdet og behandle vores ældre ordentligt, så er det på tide at ændre vores måde at prioritere på.
Det er alt for dyrt at fortsætte besparelserne på ældreområdet.
Kom nu til fornuft og prøv at se mennesker frem for regneark.
Hvorfor skal vi hver dag se nye historier om omsorgssvigt i ældreplejen?
