Gå til hoved-indhold
18. maj 2024 - kl. 17.05

Landsstævne i Arena Nord: Blackhawks spiller DM-finale i U18

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Lørdag eftermiddag er der fuld aktivitet i Arena Nord, hvor knap 2000 spillere og ledere deltager i det største floorball-stævne på dansk jord.

Frederikshavn Blackhawks er igen værter for det imponerende arrangement, og over 200 frivillige har valgt at bruge pinsen på at hjælpe klubben med afviklingen. Sidste gang klubben stod for et landsstævne, var i 2019, og de har modtaget stor ros for både Arena Nords faciliteter og selve stævnets afvikling.

Udover at alle klubbens ungdomshold er i aktion hele dagen, spiller Blackhawks’ U18-hold DM-finale lørdag aften kl. 20.15 mod Benløse FC i Arena Nord. Dette er en gentagelse af sidste års finale, hvor Benløse vandt guldet.

Fredag aften sikrede Blackhawks sig en plads i finalen ved at besejre Rødovre med 5-4 i semifinalen foran knap 1600 tilskuere, som så hjemmeholdets powerplay folde sig ud. Oliver Skovbo, Tue Sund, Kasper Jerup og Oscar Bjørk, som netop er blevet danske mestre med Blackhawks’ elitehold, er blandt profilerne på klubbens U18-hold.

Blackhawks opfordrer alle til at komme forbi Arena Nord, hvor stemningen er i top!

DM-finalen mellem Frederikshavn Blackhawks og Benløse FC starter som nævnt kl. 20.15, og der er fri entré.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...