Gå til hoved-indhold
07. oktober 2015 - kl. 10.10

Lav små modelskibe på Bangsbo i efterårsferien

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

På Kystmuseet på Bangsbo er der mange flotte skibsmodeller og skibsportrætter. I gamle dage lavede børn selv deres legetøj, og ofte modeller af skibe. Nu kan du selv prøve i efterårsferien på Bangsbo.

Både tirsdag og torsdag fra kl. 10-15 er der gang i værkstedet, hvor alle børn kan være med og bygge små modelskibe eller andet legetøj i træ. I gamle dage lavede børn jo ofte deres legetøj selv af, hvad de kunne finde, og inspireret af hvad de så og oplevede omkring sig. En række sten kunne med fantasien hurtigt blive til en række dyr i stalden. En pind kunne med et par snit med lommekniven hurtigt blive til et gevær.

Her i kystegnene, hvor mange skibe passerede, eller mange var børn af fiskere, sømænd eller bådebyggere, har det været naturligt for børn at bygge små legetøjsskibe. På Bangsbo kan du selv komme med i værkstedet og bygge dit eget skib, måske inspireret af, hvad du ser i havnen eller blandt Bangsbos fine skibsmodeller.

Er du ikke søstærk, kan du også lave andre former for trælegetøj, som f.eks. et gevær, dukkemøbler eller lign. Så find fantasien frem og kom med en tur i værkstedet.

Der er altid fri entré på museet for børn, og arrangementerne er gratis for børn ifølge med voksne med billet. Museet er åbent alle hverdage fra 10-16.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...