Frederikshavn Kommune er nr. 68 i fysisk aktivitet
Frederikshavn er nr. 68, når det gælder WHO’s anbefalinger om fysisk aktivitet, og det generelle billede viser, at størstedelen af danskere ikke får nok motion. Samtidig advarer ekspert om, at nye ‘absurde’ politiske tiltag kan øge forskellene i sundhed mellem borgere.
De fleste danskere bevæger sig ikke nok. Faktisk er det næsten seks ud af 10 danskere, der ikke når op på WHO’s minimumsanbefaling på 150 minutters fysisk aktivitet om ugen. Det viser ny kortlægning fra Body S|D|S A/S, baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofil og Danmarks Statistik.
Kortlægningen kaster også lys over store geografiske forskelle og viser samtidig, at sandsynligheden for at bevæge sig tilstrækkeligt hænger tæt sammen med både uddannelse og indkomstniveau.
I Frederikshavn er det 62,1 procent af borgerne, der ikke lever op til WHO’s anbefalinger, hvilket placerer dem på en 68. plads på landsplan. Det er ifølge Henrik Eiberg, adm. direktør hos Body S|D|S A/S, et meget bekymrende tal.
- Det er meget bekymrende og et tydeligt signal om, at vi skal handle på alle niveauer for at fremme fysisk aktivitet i befolkningen. Mangel på regelmæssig motion øger risikoen for livsstilssygdomme, nedsætter livskvaliteten og påvirker den mentale sundhed. Bruger man ikke tid på sin sundhed nu, skal man bruge tid på sygdom senere, siger han.
Store geografiske forskelle i fysisk aktivitet
Selvom der generelt er for mange danskere, som ikke lever op til WHO's anbefalinger, er der også store geografiske forskelle på aktivitetsniveauet i Danmark – faktisk er der næsten en forskel på 40 procent mellem top og bund.
Der er en ganske tydelig opdeling, som viser, at det særligt er i de velhavende nordsjællandske kommuner, at der er flest borgere, som lever op til anbefalingerne, mens det står værst til i kommuner som Ærø, Lemvig og Skive.
Mange af de borgere, som ikke lever op til WHO’s anbefalinger i dag, vil gerne bevæge sig mere. Her er det igen de mest velhavende kommuner, hvor andelen er størst, viser tallene. Denne opdeling overrasker dog ikke Henrik Eiberg.
- Personer med højere indkomst har ofte både større økonomiske ressourcer og mere frihed til at prioritere sundhed, hvilket giver dem lettere adgang til træning og sundhedsfremmende aktiviteter, forklarer han.
Samtidig viser tallene, at jo kortere en uddannelse man har, jo mindre tilbøjelig er man til at overholde WHO’s anbefalinger for fysisk aktivitet.
Det skyldes ifølge Henrik Eiberg, at de højere uddannede grupper er mere oplyste om konsekvenserne ved manglende bevægelse og derfor træffer bedre valg ud fra et mere nuanceret billede.
Mænd er mere aktive end kvinder
Ud over geografiske forskelle og forskelle på indkomst og uddannelse, viser kortlægningen også tydelige forskelle mellem kønnene. 58,9 procent af kvinderne lever ikke op til WHO’s anbefalinger om mindst 150 minutters fysisk aktivitet om ugen, mens tallet for mænd er 50,2 procent. En forskel, der ifølge Henrik Eiberg, bl.a. kan skyldes, hvordan aktivitetsvaner formes fra en tidlig alder - men også hvilke barrierer, der opstår senere i livet.
- Kvinder oplever ofte, at familie, omsorgsopgaver og tryghed spiller ind, når de skal finde tid til fysisk aktivitet. Det kan være svært at træne, når det er mørkt, eller hvis man ikke føler sig godt tilpas i træningsmiljøet. For mænd ligger barriererne ofte i motivation og fokus på resultater. Hvis ønsket om bedre kondition, vægt eller styrke virker langt væk, kan det være svært at komme i gang, siger han.
