Sorggruppe for efterladte i Bangsbostrand Kirke
Torsdag 11. september starter der i Bangsbostrand Kirke en sorggruppe for efterladte. Sorggruppen er for alle, der er blevet efterladt, uanset hvor man bor.
- I gruppen mødes vi for at tale om de svære følelser og udveksle erfaringer. Det er vores håb, at vi kan opbygge et menneskeligt fællesskab, hvor alle kan føle sig trygge, og at vi kan styrke hinanden i at kunne bære det ubærlige. Du vil erfare, at du ikke er alene, fortæller Helle Nørgaard Pedersen, der er kirke- og kulturmedarbejder ved Bangsbostrand Kirke.
Vil du gerne vide noget mere om at deltage i sorggruppen, er du meget velkommen til at kontakte sognepræst Tove Kallehave Brogaard på telefon 30 35 63 26.
Det er også hos Tove Kallehave Brogaard, at man tilmelder sig på telefon.
Sorggruppen mødes syv til otte gange, og næste sorggruppe begynder torsdag 11. september kl. 16.00 i Bangsbostrand Kirke.