Gå til hoved-indhold
12. september 2025 - kl. 07.09

Erik Lytzen A/S udvider i Skagen: Udfører fremover også el-arbejde

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Erik Lytzen A/S kan fra 1. oktober tilbyde sine kunder el-arbejde i sin afdeling i Skagen. Det betyder, at firmaet med hovedsæde i Hjørring, nu kan hjælpe med både el og VVS i området.

Det bliver en lokal mand, som kunderne kan møde, da det er Anders Iversen fra Skagen, som er ansat som El-serviceleder.

Lytzen har haft en VVS-afdeling i Skagen siden 2022, og i takt med en stigende efterspørgsel på el-arbejde i området er det et naturligt skridt at udvide med el, siger Anders Iversen.

- Anders Iversen er et velkendt ansigt i byen med mange års erfaring i branchen, og vi er glade for og ser frem til at få ham med på Lytzen-holdet. Med el som nyt forretningsområde kan vi nu tilbyde endnu mere samlet service til vores kunder i Skagen og omegn. Vi byder velkommen til Anders, og vi glæder os til samarbejdet, skriver Erik Lytzen A/S i en pressemeddelelse.

Erik Lytzen A/S har i alt otte afdelinger i Frederikshavn, Skagen, Hirtshals, Løkken, Hjørring, Aalborg, Aarhus og Grønland. Senest overtog firmaet 1. maj Emil Sørensens Eftf. på Knivholtvej i Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...