Gå til hoved-indhold
12. september 2025 - kl. 22.09

Det var "Ehlers" noget af en overraskelse: Høgene bankede Aalborg 5-1

  • 1 af 1
Af: Andreas O. Hansen

I sidste uge præsenterede Aalborg Pirates den danske NHL-stjerne Nikolaj Ehlers som hovedaktionær i Aalborg Pirats, hvilket blev kaldt en gave til dansk ishockey. Fredag aften delte White Hawks dog ikke mange gaver ud, da de, helt fortjent, slog Ehlers’ mandskab 5-1 hjemme i Nordjyske Bank Arena.

Første periode indledte White Hawks med to store chancer, inden Aalborg, efter et minut, kom i overtal, som høgene dog flot overlevede uden de store problemer.

Efter fire minutters spil havde gæsterne også en afslutning på stolpen, men White Hawks fulgte op med et tungt pres, som i sidste ende gav pote.

Santeri Suistio sendte, i det syvende minut, en halvblød afslutning på mål, som strøg inde bag George Sørensen. Aalborg ville gerne have kigget scoringen efter for offside i målfeltet, men video-systemet duede tydeligvis ikke, hvilket frustrerede udeholdets boks.

Efterfølgende måtte George Sørensen agere redningsmand for Aalborg på store kontra-chancer til høgene. Det gentog sig igen med syv minutter tilbage af perioden på to store muligheder til White Hawks i powerplay.

Til sidst var Aalborg dog farligst, men også Ben Fremman, ny amerikaner hos White Hawks, fik chancen på en friløber.

En underholdende første periode, krydret med lidt dramatik, endte 1-0 til White Hawks - som også vandt skudstatistikken 12-8.

Anden periode blev indledt med to gode kontra-chancer til høgene, inden de udnyttede et overtal til at bringe sig foran 2-0 efter fem minutters spil. Gorm Topholt sendte en halvkikset afslutning på mål, som Mikkel Bertelsen fulgte op på.

Herfra faldt intensiteten en smule, og spillet bød heller ikke på de store chancer til begge mandskaber.

Men som en trold ud af en æske fik White Hawks bragt sig foran 3-0 midtvejs i kampen. Ben Fremann blev spillet fri foran mål og svirpede pucken højt op i nattaget - og så blev der for alvor stille hos de 150 medrejsende Aalborg-fans.

Perioden blev afsluttet med powerplay til høgene, inden man, fire minutter før tid, måtte gå til tidlig pause p.g,a. isproblemer. Stillingen forblev derfor 3-0 til White Hawks - på en skudstatistik de førte 19-13.

De sidste fire minutter af anden periode blev afviklet efter iskørsel; og det var med et overtal til piraterne, som de misbrugte. Dermed kunne tredje periode starte med en 3-0 føring til høgene.

Her fik hjemmeholdet powerplay efter to minutter spil, og på endnu en halvkikset afslutning fik Mikkel Bertelsen styret pucken ind bag George Sørensen til 4-0 - assiteret af Aleksi Ainali og Thomas Spelling. 

4-4-4-0 sang WH-supporterne ned imod de lamslåede Aalborg-fans. Det var dog Aalborg, som fik reduceret til 4-1 i et 5-imod-3 powerplay, hvor høgekeeper August Hedlund, som stod en flot kamp, var chanceløs.

White Hawks var dog herefter togneafgivnede igen og udnyttede midtvejs i perioden et nyt overtal til at bringe sig foran 5-1 på et mål af Mikkel Skov.

En udvisning gæsterne forinden ikke var helt tilfreds med, men som var helt på sin plads. Magnus Hedlund, havde klart handsken på pucken, da landsmaden fra Aalborg, svenskeren Eric Engstrand, hakkede staven ned på Hedlunds griber. Dejlig konsekvens fra hovedommer Stefan Ørvad - og de fire dommere skal have ros for et veldømt lokalopgør.

5-1 sluttede den nordjyske dyst helt fortjent til White Hawks, inden der på onsdag venter en udekamp i Herlev.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...