Gå til hoved-indhold
29. april 2026 - kl. 13.04

Skattejagt i Vestbyen med præmiesum på 37.990 kroner

  • 1 af 1
    Christian Vejby, Dan Kobberup og Casper Høgsted glæder sig til weekendens "Den Vilde Vestby".
Af: Michael Frederiksen

Hele weekenden 2.-3. maj kan man deltage i den store skattejagt og vinde flotte præmier, når 10 butikker i Vestbyen holder en hyggelig handelsweekend i "Den Vilde Vestby".

Man starter med at hente et skattekort hos en af de deltagende forretninger. For at deltage skal man blot besøge mindst fem butikker og få et stempel på skattekortet. Det udfyldte kort skal indleveres senest søndag 3. maj kl. 15.00 hos en af de deltagende forretninger.

Vinderne udtrækkes tilfældigt i uge 19 og får direkte besked fra FREDERIK.

Man kan blandt andet vinde vinkøleskab, McLaren Formel 1-bil fra LEGO Technic, kvalitetsbordspækbræt fra Spekva, gavekurve med lækre produkter, en hel kundevogn fyldt med lækkerier, Samsung Galaxy Tab S6 Lite 64 GB, gavekurv med forkælelse, fed JBL-højttaler, Electrolux-støvsuger, ladekort, gavekort til FREDERIK, træning og stadeplads.

- Vores medlemsforretninger i Vestbyen glæder sig til en vild weekend, og vi håber, at byens kunder kvitterer ved at bakke det lokale handelsliv op ved at besøge "Den Vilde Vestby", siger handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup.

Starter man skattejagten hos Hanstholm Køkken, får man en gratis slikpose med på turen. KidsCoolshop bakker temaet op og har lavet skarpe priser på cowboyhatte og et ægte "sherif-sæt" til blot en 50'er. Hos Matas er der køb 2 og få 20 procent på alle produkter.

Foran Møllecentret kan man lørdag møde friske folk fra Frederikshavn Blackhawks, prøve floorball og købe lidt lækkerier, hvor overskuddet går 100 procent til klubkassen.

Søndag fortsætter oplevelserne med forskellige aktiviteter og konkurrencer, hoppeborg, popcorn medmere på parkeringspladsen, hvor også PureGym kan mødes. Centret har ligeledes åbent hus hele weekenden.

Hos Pedersen og Nielsen kan man lørdag opleve unikke biler fra Knivholt Veterankøretøjer, og FfI er klar med grillen på plænen mellem bilhuset og Gourmet-Butikken. Søndag har bilhuset inviteret til knallerttræf, så her er de tohjulede i fokus, og naturligvis er der gode tilbud på biler.

Gourmet-Butikken har inviteret Humørbryggeriet, som byder på smagsprøver, og der er selvfølgelig "skarpe skud" på nogle af deres kvalitetsprodukter.

Foråret er på vej, så både Løvbjerg og MENY byder velkommen med mange gode tilbud og blomstermarked. Hos POWER er der sat strøm til musikken udenfor og gode tilbud på bl.a. robotplæneklippere, og hos Skousen er de ligeledes klar med vilde tilbud.

Lyd & Billede Specialisten har den gode lyd i fokus, og her kan man opleve det verdenskendte Canvas-højttalersystem samt deltage i konkurrence om billetter til Rock i Frederikshavn.

- Vi har haft nogle gode netværksmøder hos medlemmerne i Vestbyen, og det har udmøntet sig i fælleseventet "Den Vilde Vestby". Vi glæder os til at byde loyale og nye kunder velkommen til en hyggelig handelsweekend i vores by, fortæller Casper Høgsted fra Lyd & Billede Specialisten.

Se tilbud og det komplette program på FREDERIKs hjemmeside.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...