Gå til hoved-indhold
22. maj 2025 - kl. 17.05

Lørdag: Lystfiskeriets Dag markeres ved Vandværkssøen

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

Lørdag 24. maj holder Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn Lystfiskeriets Dag ved Vandværkssøen på Donbækvej i Frederikshavn. Det sker i tidsrummet fra kl. 10.00-15.00.

- Som tidligere år er der i dagens anledning udsat ørreder, så det burde være muligt at fange noget. Det kan også være, at en aborre eller gedde bider på krogen. Lystfiskeriets Dag er for alle, der kunne tænke sig at prøve kræfter med lystfiskeri. Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn stiller stænger, hjul og endegrej til rådighed, men man er velkommen til, at tage sit eget udstyr og grej med. Det er et åbent og gratis arrangement for både nye som gamle lystfiskere i alle aldre. Børn under 12 bør dog være ifølge med en voksen, siger Kim Larsen, der er formand for Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn.

Ved arrangementet serverer lystfiskerforeningen smagsprøver på røget laks og ørred, der er røget primitivt  på kuglegrill.

- Vi ser frem til en festlig fiskedag ved Vandværkssøen, siger Kim Larsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...