Gå til hoved-indhold
27. juni 2023 - kl. 23.06

Lørdag 8. juli står den på Guns N' Roses-musik på Freddys Bar

  • 1 af 1
    Koncerten holdes udendørs i Humlegården på Freddys Bar i Havnegade.
Af: Peter Marquard

Guns N' Roses har netop givet koncert på Copenhell, og lørdag 8. juli er det muligt at høre det populære bands musik på Freddys Bar i Frederikshavn, når DUST N´ BONES giver sine fortolkninger af det amerikanske rockbands mange hits.

- DUST N´ BONES er et tribute-band, der med et professionelt show hylder Guns N' Roses fra deres storhedstid. De fem musikere tager publikum med på en mental rejse tilbage til rockens storhedstid, og det er virkelig en koncert, som jeg glæder mig til, siger Andy Müller fra Freddys Bar.

Guns N' Roses blev dannet i 1985 i Los Angeles. I 1987 udkom bandets debutalbum, Appetite for Destruction, og året efter indtog albummet førstepladsen på de amerikanske hitlister. Numre som Paradise City og Sweet Child of Mine var blandt andet singlerne på dette album.

Koncerten holdes udendørs i Humlegården på Freddys Bar i Havnegade, og billetter kan købes i baren.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...