Gå til hoved-indhold
07. august 2025 - kl. 13.08

Louis Nielsen Frederikshavn sætter fokus på børns syn ved skolestart: Synsproblemer er svære at opdage for forældre

  • 1 af 1
Af: Magnus Strøm Bach

Ifølge optisk ekspert kan det være svært at spotte tegnene på synsproblemer hos børn. Louis Nielsen Frederikshavn sætter fokus på børns syn i anledningen af skolestart efter sommerferien. Det er nemlig et godt tidspunkt at være ekstra opmærksom på.

Når forældre opdager, at deres barn har synsproblemer, følger ofte en bekymring for, hvor længe problemerne har stået på. Hos Louis Nielsen Frederikshavn møder chefoptiker Charlotte Olivius og butikschef Henrik Tunno Hougaard jævnligt forældre, der bebrejder sig selv for ikke at have opdaget problemerne tidligere.

Derfor sætter butikken særligt fokus på børn og syn i anledningen af skolestart.

Det kan være svært at opdage synsproblemer hos børn, men skolestart er et oplagt tidspunkt at være ekstra opmærksom på.

Det fortæller optisk fagspecialist hos Louis Nielsen Gitte Brink Kristensen. Hun har en kandidatgrad i optometri og synsvidenskab og har i mange år arbejdet som optiker i Louis Nielsens butikker. Hun forklarer, at det kan være svært for forældre at gennemskue symptomer på synsproblemer, og det gør dem usikre.

Ofte viser problemerne sig for mindre børn, når de skifter fra børnehave til skolen og efter en sommerferie for de større børn:

- På legepladsen og derhjemme stilles ikke samme krav til synet som i en klasse, hvor man både skal kunne se tavlen på afstand og bøgerne på nært hold. Derfor er der god grund til at tale om synet med barnet her ved starten af det nye skoleår, lyder det fra Gitte Brink Kristensen.

Der er dog ikke grund til dårlig samvittighed:

- Børn har en fantastisk evne til at tilpasse sig deres synssituation. De udvikler naturlige strategier for at klare sig i hverdagen, helt uden at tænke over det, siger hun.

I stedet for at klage over sløret syn, kan børn opleve hovedpine, trætte øjne eller have nedsat koncentrationsevne.

- Når et barn har svært ved at se på nært hold, kræver det ekstra koncentration at læse eller skrive. Den ekstra anstrengelse kan vise sig som træthed eller rastløshed, siger Gitte Brink Kristensen.

Hun tilføjer, at nærsynede børn kan være lettere at spotte, fordi de kniber øjnene sammen for at se på afstand eller holder ting tæt på.

En landsdækkende undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Louis Nielsen i 2024 viser, at kun 25 procent af forældrene til børn mellem 0 og 18 år mener, at de kender symptomerne på synsvanskeligheder hos børn. Samtidig ønsker hele 64 procent af forældrene mere viden om deres børns syn.

- Tallene viser tydeligt, at det her ikke handler om uopmærksomme forældre. Det handler om, at synsproblemer hos børn kan være meget svære at opdage, forklarer Gitte Brink Kristensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...