Når et byråd accepterer lovbrud, svigter det borgerne

En tidligere formand for Plan- og Miljøudvalget, Peter E. Nielsen, kalder sagen en "PIS-sag". Hans efterfølger, Jens Nygaard, siger offentligt: “Vi har ikke måleudstyr, og vi ved ikke, hvor vi skal måle fra.”

Det er en opsigtsvækkende indrømmelse.

For det betyder i praksis, at et byråd og en forvaltning i årevis har valgt ikke at håndhæve miljølovgivningen, selv om borgerne igen og igen har klaget over massiv musikstøj. Når man undlader at kontrollere, undlader man også at konstatere overtrædelser.

Borgerne får samtidig at vide, at de “må finde sig i det i nogle få uger”, fordi støjen er nødvendig for turismen. Men økonomiske interesser kan aldrig være en undskyldning for at tilsidesætte miljølovgivningen og borgernes retssikkerhed.

Restauratørerne har naturligvis selv pligt til at overholde miljølovgivningen. Men når kommunen åbent erkender, at man ikke reelt har kontrolleret med måleudstyr, ligger ansvaret for, at loven faktisk bliver overholdt nu både hos restauratørerne og kommunen.

Sagen har gennem mange år skabt splid mellem borgere, der er for eller imod musikstøjen. Men politikerne er ikke valgt til at skabe konflikt mellem naboer eller gøre Skagen til en party-by blot for at imødekomme enkelte restauratørers interesser. De er bl.a. valgt til at sikre, at landets love bliver overholdt.

Virkeligheden er, at borgere har måttet flytte fra området. Flere fortæller, at de bliver syge af belastningen. Søvnproblemer, stress og konstant støj er ikke “lidt sommerliv”, som udvalgsformanden tillader sig at kalde det.

Samtidig fremstilles det, som om musikken stopper klokken 22. Det stemmer ikke med det, mange borgere oplever i praksis.

I årevis har kommunen undladt systematisk kontrol. Det er svært ikke at få den opfattelse, at byrådet konsekvent har valgt at beskytte restauratørerne frem for borgerne - og gennem hele forløbet har spillet med falske kort over for de berørte naboer.

Når ministerielle afgørelser efterfølgende bliver kreativt fortolket eller tilsidesat af et politisk flertal, rejser det et langt mere alvorligt spørgsmål: Om der er sket en bevidst tilsidesættelse af myndighedsansvaret.

Netop derfor bør sagen ikke længere behandles internt i kommunen. Der bør gennemføres en uvildig advokatundersøgelse af hele forløbet - herunder forvaltningens rådgivning, byrådets håndtering og den manglende håndhævelse af miljølovgivningen.

Andre kommuner kan godt finde ud af det. I Aalborg er udendørs musik fra restauranter ikke tilladt. Men i Skagen har man tilsyneladende valgt den modsatte model: Ingen reel kontrol, ingen konsekvenser og ingen vilje til at håndhæve loven.

Det er ikke alene et svigt af de berørte borgere. Det er et svigt af retssikkerheden og af tilliden til kommunen, som splitter byen år efter år. Nu er det på tide at tage ansvar, få håndhævet loven og stoppe det politiske spil.

Det alvorligste i hele sagen er derfor ikke musikken alene. Det er, at borgere i Frederikshavn Kommune oplever et byråd og en forvaltning, som ikke længere fungerer som uvildig myndighed, men som en politisk beskytter af én bestemt branche - selv når lovgivningen tilsidesættes.