Når stilheden larmer mest

Den stilhed mødte jeg, da jeg for nylig besøgte et plejehjem i Frederikshavn Kommune.

Det var ikke støj, der fyldte. Det var fraværet af liv. Fraværet af hænder. Fraværet af tilstedeværelse. Personalet gjorde, hvad de kunne – men de var for få, og presset var for stort.

Og det blev meget tydeligt: Vi har ikke bare et ressourceproblem. Vi har et kulturproblem.

Jeg har ikke selv arbejdet i plejesektoren – men jeg har i årevis samarbejdet med den. Som grundlægger af New Care Knowledge har jeg arbejdet med kommuner og plejeinstitutioner i hele landet for at gøre sundheds- og velfærdsteknologi gennemsigtig og menneskelig.

Og det har lært mig én ting: Det største problem i ældreplejen er ikke teknologien – det er afstanden.

• Afstanden mellem medarbejderne og dem, der træffer beslutningerne
• Afstanden mellem virkeligheden og dem, der planlægger den
• Afstanden mellem mennesker og system

Vi har skabt en ældrepleje, hvor der bliver ledt med regneark – ikke med relationer. Hvor man forsøger at presse mere ud af færre – og kalder det effektivisering.

Det kan vi ikke være bekendt.

Det er ikke personalet, der svigter – det er systemet, der ikke forstår dem.

Vi har brug for et opgør. Ikke med de ansatte, men med den måde vi leder dem på.

Vi skal:

🟣 Give mere ansvar og tillid til dem, der kender virkeligheden – personalet
🟣 Invitere ledelsen tættere på gulvet og styrke forbindelsen mellem plan og praksis
🟣 Anerkende medarbejderne som hele mennesker – med familier, følelser og faglighed
🟣 Genskabe tilliden til systemet gennem ægte dialog og borgerinddragelse

Og vigtigst af alt: Vi skal huske, at ældrepleje ikke handler om systemer og tal. Det handler om mennesker.

Hvis vi tør vende kulturen og sætte mennesket i centrum – så kan vi også vende udviklingen.

Det kræver mod. Det kræver samarbejde. Og det kræver, at vi lytter – før vi leder.

Jeg er klar til at tage det ansvar. Sammen med de medarbejdere, som hver dag gør det umulige muligt.