Gå til hoved-indhold
112
15. juli 2025 - kl. 13.07

Naturbrand i Skagen Klitplantage blusser op igen grundet tiltagende vind

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Naturbranden i Skagen Klitplantage udvikler sig desværre i den forkerte retning. Branden er tirsdag eftermiddag blusset op igen.

Nordjyllands Beredskab har tilkaldt yderligere forstærkninger fra Station Dronninglund, Station Aabybro og Station Hals. 

- Vinden er taget kraftigt til, og det betyder, at branden er blusset op igen. I øjeblikket er vi bekymret for et skovareal sydvest for branden. Vi har lavet en standsningslinje, men når det blæser så meget, kan gløderne ryge langt og antænde skovarealet, så nu skal vi have mere vand på, udtaler indsatsleder Ped Vedsted, Nordjyllands Beredskab, til NORDJYSKE.

Nordjyllands Beredskab opfordrer alle til at give plads til udrykningskøretøjerne og respektere afspærringerne.

Der bruges vand fra havet til slukning af naturbranden. Beredskabet råder over ni tankbiler, der kører med vand fra Skagen Havn til Skagen Klitplantage. 

Branden har nu varet i et døgn.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...