Gå til hoved-indhold
12. december 2023 - kl. 00.12

Ni nye rækkehuse færdige i Golfparken Frederikshavn - og de er straks udlejet

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Golfparken Frederikshavn har 1. december afleveret nøglerne til lejere af ni nye rækkehuse.

- Alle rækkehuse i Golfparken er udlejet, og der er venteliste. Vi har nu 40 rækkehuse, som udlejes, og der er stor efterspørgsel efter netop rækkehuse, der er bygget i samme kvalitet, som man bygger ejerboliger, fortæller Otto Stavad, Golfparken Frederikshavn.

Flere kigger misundeligt på Golfparken Frederikshavn, hvor rækkehusene går som varmt brød hos bageren en søndag morgen.

- Der er mange, der spørger efter, hvor kommer de mennesker fra? Nogle kommer udefra, og andre er lokale, som har solgt deres hus og gerne vil leje, eller børnefamilier, som vil prøve at bo i området, inden de køber eget hus i Golfparken, siger Otto Stavad.

Han kan slet ikke genkende den snak, han indimellem hører om for mange lejeboliger i Frederikshavn.

- Måske er der for mange ældre lejeboliger og især ældre lejligheder. Vi oplever, der bliver større og større efterspørgsel efter rækkehuse i området, efterhånden som det bliver kendt, at det er muligt at leje et rækkehus i Golfparken. De bedste ambassadører er dem, der allerede bor herude, påpeger Otto Stavad.

Golfparken har 16 lejeboliger i www.solkrogenfrederikshavn.dk.

Golfparken har 24 lejeboliger i www.golflunden.dk.

Boligerne er i størrelsen fra 86 til123 kvadratmeter. Se mere www.golfparkenfrederikshavn.dk

Arkitekt Lars Qvist har tegnet rækkehusene, og det er Ulrik Bisgaard A/S, som sammen med lokale håndværkere har opført rækkehusene.

- Det er en fornøjelse at arbejde med det samme team af håndværkere og vide, at kvaliteten er i top og boligerne afleveres til tiden, siger Otto Stavad.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...