Nordjysk firma forbedrer sikkerheden til søs
CRALOG, fra Frederikshavn, går i front for at forbedre sikkerheden for søfarende over hele verdenen. De er som de eneste i verden i dag blevet tredjepartscertificeret af Bureau Veritas indenfor personel, der udfører inspektion af livreddende udstyr på fartøjer.
De nye, anerkendte internationale ISO-standarder er en garanti for, at de mennesker, der arbejder med inspektioner af livreddende udstyr, gør deres arbejde godt nok.
Når det kommer til sikkerhed om bord, bør de lovpligtige inspektioner ikke kun være et spørgsmål om tillid. Derfor hilses en ny, anerkendt international standard velkommen i den maritime branche.
Blandet andet siger siger Ivo Vatavuk, teknisk direktør hos Antipiros, der er autoriseret tjenesteudbyder indenfor service og inspektion af livreddende-/sikkerhedsudstyr til søs.
"En professionel tilgang til træning, strengt definerede standardiserede procedurer og grundig evaluering af teknikerens viden vil i sidste ende føre til en øget grad af sikkerhed for vores kunder - de søfarende."
Indtil videre er der kun én uafhængig tjenesteudbyder med personale, der opererer over hele verden, der er blevet tredjepartscertificeret af Bureau Veritas i henhold til de nye standarder. Det er det danske firma CRALOG, der har base i Frederikshavn.
Herfra uddannes der autoriseret personel fra hele verden i inspektion af alle forskellige mærker og typer livredningsudstyr på fartøjer.
I dag er der flere end 360 autoriserede medarbejdere i over 70 havne i 36 lande, der er uddannet og certificeret af CRALOG, og dermed kan tilbyde autoriserede inspektioner.





































