Gå til hoved-indhold
27. februar 2026 - kl. 11.02

Kent Hjørne ny daglig leder på Strandby Varmeværk

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Gennem de seneste to år har ledelsen på Strandby Varmeværk været delt mellem leder af administration og leder af drift. Det ændres der på fra 1. marts, idet den administrative leder, René Poulsen, har valgt at søge nye udfordringer.

Bestyrelsen for varmeværket har indgået aftale med Kent Hjørne om, at han bliver konstitueret daglig leder af varmeværket.

Kent Hjørne har været ansat som driftsassistent på værket i 30 år og de seneste to år været leder af driftsafdelingen.

Samtidig bliver dele af værkets administration outsourcet, og der vil blive opslået en ledig stilling som driftsassistent.

Gennem de senere år har Strandby Varmeværk udvidet sit forsyningsområde til også at omfatte Elling og i øjeblikket arbejdes på at få etableret varmeforsyning til den kommende ammunitionsfabrik, "Krudten".

I de kommende år vil der blive behov for udvidelse og optimering af produktionskapaciteten på varmeværket.

- Som det fremgår, gennemgår Strandby Varmeværk en markant udvikling i disse år, og konstitueringen af Kent Hjørne som daglig leder giver bestyrelsen tid til at finde den helt rigtige langsigtede løsning for ledelse og drift af værket, udtaler bestyrelsesmedlem Kurt Kristensen, Strandby Varmeværk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...