Gå til hoved-indhold
06. oktober 2026 - kl. 00.10

Efterårsferien i Palads Teatret: Tid til familiehygge

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

Traditionen tro er efterårsferien tid til filmhygge for hele familien i biografens magiske mørke, og Palads Teatret i Frederikshavn har et filmprogram pakket med store filmoplevelser for de allermindste, dem midtimellem og dem med grå hår. Og Emilie Brooklyn – kendt fra TikTok og Instagram – kommer til Betty Ballon onsdag i efterårsferien.

- Som noget ganske særligt får vi besøg af Emilie Brooklyn onsdag 14. oktober kl. 15.15 til Betty Ballon, hvor hun vil lære børnene den populære vindmølledans fra Betty Ballon. Der er lagt op til en festlig eftermiddag, hvor biografoplevelsen bliver kombineret med dans og masser af energi, udtaler biografdirektør Kris Søgaard Pedersen, Palads Teatret.

Masser af film for hele familien
- Udover Betty Ballon, som vil være det oplagte valg for barnets første oplevelse i biografens fortryllende univers, så har vi en hel stribe af familiefilm at vælge imellem. Den danske familiefilm Den Store Diamantjagt med Mille Dinesen i hovedrollen som den snarrådige Miss Money er på programmet, ligesom vi har et kæmpe udvalg af familiefilm - både danske og fra det store udland, og der vil med garanti været for en hver smag og alder, lover Kris Søgaard Pedersen.

Filmoplevelser fra øverste hylde
Er du til romantik, gys, thriller, komedie, drama eller action, så har Palads Teatret din ryg.

- Filmsæsonen er skudt i gang med overflødighedshorn af kvalitetsfilm for en hver filmfan: Dobbeltfejl, Digger, OffRoad, Verity, The Social Reckoning, Råplan, Street Fighter, Other Mommy, Her Private Hell og meget mere, understreger Kris Søgaard Pedersen og tilføjer:

- Efterårsferien er altid en travl uge i biografer landet over, og vi glæder os til at byde børn, forældre, bedsteforældre og alle andre filmfans velkommen i biffen. Oktober markerer typisk starten på biografsæsonen, og der er altid noget lækkert på filmmenuen i denne tid. I biografsalens mørke finder vi sammen om de oplevelser, som vi deler i stilhed, og de giver stof til eftertanke eller blot er et par timers frirum fra hverdagens mange forventninger og pligter.

Lige siden jeg var dreng, har efterårsferien betydet, at vi skulle på arbejde, fordi der var altid travlt. Dengang var der måske kun en film på plakaten for familierne, men der var run på. Film som Krummerne ellers årets Disneyfilm var dem, som alle skulle se. Danske film har altid haft en særlig plads i danskernes filmhjerter, og der stadigvæk krummer i dansk film, hvor publikum lige nu kan opleve Dobbeltfejl, Den Store Diamantjagt, Råplan, Betty Ballon og OffRoad. Vi glæder os helt vildt til at byde alle filmfans velkommen i efterårsferien.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...