Lokal forankring og involvering af lokalsamfundet er afgørende for vores børns fritidsliv
Skoleleder Jesper Jensen, Brovandeskolen – Lilleskolen i Skagen, har skrevet dette indlæg: Når klokken ringer ud fra sidste time en tilfældig tirsdag eftermiddag på Brovandeskolen i Skagen - eller på hvilken som helst anden skole - begynder en mindst lige så vigtig del af børnenes dag: fritidslivet.
De fem frie grundskoler i Frederikshavn Kommune var sammen med deres bestyrelser og elevråd mandag aften inviteret til et vigtigt dialogmøde med det politiske udvalg for Børn, Unge og Familier samt direktør Søren Aakjær for at drøfte fremtidens fritidspædagogiske område.
Fra de frie grundskolers side var vi utrolig glade for det politisk initiativ, som afspejler, at de folkevalgte tager området alvorligt. Det er et afgørende og positivt signal at sende, når det politiske udvalg vælger at involvere både forældrestemmerne og de unge fra de frie grundskoler så direkte.
Som frie grundskoler står vi klar til at løfte vores del af ansvaret for at skabe et sammenhængende og trygt ungeliv i kommunen – inden for de rammer der er os givet gennem friskoleloven.
Et af de vigtigste budskaber til politikerne var: Fritids- og klubtilbuddets kvalitet står og falder med en stærk lokal forankring og en aktiv involvering af det brede lokalsamfund.
Lokalsamfundet som medspiller i ungelivet
Når vi taler om et godt fritidsliv, må kommunens klubber og tilbud ikke eksistere som isolerede øer eller centrale enheder, der kræver lang transporttid efter en krævende skoledag. De skal være tæt vævet sammen med det lokalsamfund, de er en del af. Det handler om at skabe stærke synergier, hvor det pædagogiske personale, de lokale idrætsforeninger, kulturlivet og det lokale erhvervsliv løfter i flok.
Når vi involverer lokalsamfundet aktivt, åbner vi døre for de unge. Det kan være samarbejder med lokale foreninger om nye aktiviteter, partnerskaber med kulturinstitutioner eller projekter, hvor de unge engagerer sig i deres egen by.
Ved at bringe lokalsamfundets aktører i spil omkring fritidstilbuddene viser vi samtidig de unge værdier af medbestemmelse og aktivt medborgerskab og skaber gode forudsætninger for lokalt medejerskab.
Den lokale forankring og fællesskaberne holder på børnefamilierne
Frederikshavn Kommune er geografisk stor og andelen af børn og unge faldende. Lokale fritids- og klubtilbud af høj kvalitet er et af fundamenterne for, at hverdagen hænger sammen for moderne, travle børnefamilier.
Vi efterspørger et trygt nærmiljø for "alle byens børn", hvor infrastrukturen i børnehøjde fungerer – et sted, hvor børnene selv kan cykle eller gå til deres fritidsaktiviteter efter skole uden at være afhængige af forældre som taxachauffører eller dyr offentlig transport – som samtidig også er en tidsrøver af den sparsomme fritid, når fritidsjobbet og skolen også skal passes.
Når fritidslivet er solidt forankret lokalt, skaber det samtidig en tryghed. Det pædagogiske personale får et nært kendskab til de unge og deres familier, hvilket gør den forebyggende indsats og det tværfaglige SSP-samarbejde langt mere effektivt. Samtidig skaber de lokale fritidsarenaer den "sociale kapital", der integrerer familierne dybt i vores lokalsamfund.
Hvis vi vil tiltrække og fastholde børnefamilier i Skagen og resten af kommunen, er vi nødt til at prioritere og investere i de lokale ungemiljøer. Det er et i mine øjne tillige et konkurrenceparameter for bosætningen – præcis som et reelt frit skolevalg også er det. Og ja, der er også mange andre parametre af stor betydning for at vende befolkningsdemografiens nedadgående udvikling – men det her er håndgribeligt at gå til.
Vi skal insistere på at lokale, åbne tilbud handler om at skabe stærke bånd mellem alle områdets unge. Det handler om kommunens børn og unge, uanset om de tilhører de familier, der har valgt at gå på en fri grundskole, eller de der går på den kommunale skole.
En reminder til de snarligt kommende budgetforhandlinger i Børn, Unge og Familier udvalget
Når politikerne i udvalget i den kommende tid sætter sig til forhandlingsbordet med lommeregnerne fremme, må dette område ikke ses som en ren udgiftspost.
En investering i børnenes fritid er i allerhøjeste grad også en tiltræknings- og fastholdelsesstrategi i forhold til bosætning. Hvis vi sparer på ungemiljøerne, sparer vi på den sociale lim, der gør vores lokalsamfund attraktive for børnefamilier.
Samtidig er det en sund og klog investering i børnene selv – en forebyggende indsats, der betaler sig mange gange igen på den lange bane ved at sikre mental trivsel, som bl.a. Børnerådets undersøgelse, ”Det gode fritidsliv er venner, tid og frihed”, slår fast: et godt fritidsliv med meningsfulde aktiviteter hænger direkte sammen med høj livstilfredshed, stærke sociale relationer og mental trivsel.
Ved at prioritere lokale arenaer, der involverer hele byen og føles som alles fælles eje, understøtter vi, at vores børn og unge kan mødes i øjenhøjde uanset valget af skoletilbud.
Som fri grundskole rækker vi hånden frem og er fuldt ud klar til at tage vores del af ansvaret og bidrage aktivt til fællesskabet. Lad os i fællesskab bevare og styrke de lokale, brede rammer, der involverer lokalsamfundet og samler alle vores børn og unge i stærke fritidsnærmiljøer.
Dialogmødet var et vigtigt skridt på vejen – nu ser vi både frem til et budget, der afspejler af vores børn og unge prioriteres og en politisk beslutning om organisering af området, der understøtter nærhed og involvering i arbejdet med vores fælles børn og vores lokalsamfunds fremtid.
Det handler om kommunes børn og byernes børn. Det er vores børn og vores fælles ansvar.




































