Nordjyske Bank i Frederikshavn opruster på erhvervsfronten
Erhvervskundechef Emil Kusk, der er opvokset i Strandby og til daglig bor i Sæby, er pr. 1. oktober startet i Nordjyske Bank i Frederikshavn.
Erhvervsafdelingen i banken har længe været i udvikling, og de har ledt efter den rette profil, som kan tilføjes til det eksisterende hold af kompetente rådgivere.
33-årige EmilKusk kommer med en solid erfaring som sparringspartner for erhvervskunder fra sin tidligere stilling som erhvervsrådgiver og erhvervskundechef i bankens erhvervscenter i Aalborg.
Han vil især komme til at fokusere på kunder indenfor fiskeri og det maritime, der stadig er en stor del af det lokale erhvervsliv i Frederikshavn Kommune, men tilbyder også sine kompetencer til det øvrige erhvervsliv i Frederikshavn.
I fritiden er Emil Kusk aktiv på fodboldbanerne i IF Skjold Sæby, hvor han træner U8-drengene. Han har også i de sidste fem år været aktiv i en af Frederikshavns lokale Round Table-afdelinger.