Gå til hoved-indhold
18. september 2025 - kl. 09.09

Nordjyske Bank sørger for busser til FESTEN på KNIVHOLT

  • 1 af 3
    Som et særligt højdepunkt genopstår den ikoniske natklub Discotheque Unique – med blå bar, marmorborde og ægte 80’er- og 90’er-nostalgi.
  • 2 af 3
    Busserne kører ud til Knivholt fra kl. 11.30 til 14.00 og retur til busstationen igen fra kl. 23.00 til 02.00.
  • 3 af 3
    Medarrangør Karsten Andersen: - Det betyder utrolig meget, at vi sammen med Nordjyske Bank kan tilbyde vores gæster en tryg transportløsning.
Af: Michael Frederiksen

Når FESTEN på KNIVHOLT løber af stablen på lørdag 20. september, kan gæsterne se frem til både musik, mad og trygge rammer – helt fra start til slut. Takket være et samarbejde med Nordjyske Bank bliver der nemlig sat busser ind mellem Frederikshavn Busstation og Knivholt.

Busserne kører ud til Knivholt fra kl. 11.30 til 14.00 og retur til busstationen igen fra kl. 23.00 til 02.00, så alle gæster kan komme nemt og sikkert til og fra FESTEN.

Medarrangør Karsten Andersen glæder sig over aftalen:

- Det betyder utrolig meget, at vi sammen med Nordjyske Bank kan tilbyde vores gæster en tryg transportløsning. Det gør det både lettere og sjovere at deltage – og sikrer, at vi får endnu flere glade gæster helt ud på dansegulvet, siger han.

Arrangørerne bag FESTEN på KNIVHOLT sender samtidig en stor tak til Nordjyske Bank for den lokale opbakning, der er med til at gøre sensommerens fest mulig.

Og arrangørerne lover, at det bliver fest på Knivholt. På scenerne kan gæsterne glæde sig til navne som Erann DD, Tøsedrengene, Nikolaj & Piloterne, Back to Back, Sko & Torp, Nadia Stein & Brdr. Kærså, Smukke Møller, Thomas Helmig Jam, De Vilde Kaniner og John Mogensen Jam, flankeret af hyldestbands som We Love Sanne og CV Jørgensen Jam, duoer, pianobar og DJ’s.

Madoplevelserne er i en klasse for sig – lige fra smørbøf i OXEN Steakhouse til mexicanske specialiteter fra Los Gringos, indiske og vegetariske streetfood-oplevelser, italiensk vin og tapas samt østers, cocktails og champagne i stemningsfulde barer.

Og som et helt særligt højdepunkt genopstår den ikoniske natklub Discotheque Unique – med blå bar, marmorborde og ægte 80’er- og 90’er-nostalgi.

Billetter kan fortsat købes på www.festenknivholt.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...